"For der er langt mellem snapsene på Sophienholm, hvor Corner-kunstnerne, igen, alt for ofte har blikket fast rettet mod fortiden. Men vi skriver altså 2015, folkens! Kunsthistorien kan bruges som afsæt og inspiration, men den bør aldrig blive en skabelon for et udtryk, der intet har med samtiden at skaffe"
På trods af en overordnet kritisk (to hjerter) anmeldelse af kunstnersammenslutningen Corners udstilling på Sophienholm, fremhæver Politikens anmelder Trine Ross trods alt nogle kvalificerede værker.
Blandt andet Knud Odde (billedet), Lars Heiberg og gæsten Anne Sofie Meldgaard bliver belyst positivt.
Når man ser på listen over de øvrige kunstnere på Corner-udstillingen, er ens umiddelbare tanke forudsigelighed, hvilket ofte er kunstnersammenslutningernes dilemma.
Men det kan vel ikke være meget anderledes, når de samme kunstnere udstiller ud fra samme præmis år efter år?