Jeg må indrømme, at jeg til tider har lidt af noget, der kunne minde om en Asger Jorn-idiosynkrasi. Det bunder sandsynligvis i, at jeg er vokset op i Silkeborg, hvor myterne om Jorn nærmest svæver rundt i luften. Til tider har det været noget, der næsten kunne give mig en mæthedsfølelse, der tangerede en kvalme af dén slags, der sidder helt oppe i halsen.
Cobra-kunst, Jorn og ikke mindst alle efterlignerne, epigonerne, har været meget fremme på visse gallerier; men det er intet imod, hvordan indbyggerne i den lille købstad savler, når de beskriver den store maler, som man i øvrigt nærmest gjorde en landsbytosse ud af, da han var bosat her.
Nu har jeg imidlertid i den senere tid haft mulighed for, gennem mit midlertidige engagement på Silkeborg Kunstmuseum (det eneste job, jeg i mit liv har haft, jeg kan li’) at komme i nærkontakt med nogle af Asger Jorns arbejder, som ikke har været så meget fremme gennem årene. Nemlig kunstnerens grafiske arbejder. Og her må jeg sige, at jeg har fået et nyt syn på Jorn – eller i det mindste fået mine oplevelser med kunstneren revurderet.
I begyndelsen af marts åbner på Silkeborg Kunstmuseum en udstilling, man har valgt at kalde ’JORN KOMPLET’ og den viser faktisk stort set hele Asger Jorns grafiske produktion, som er i museets besiddelse.
Arbejder på papir – tegninger, tryk; whatever – har i sagens natur ofte et helt andet udtryk end f.eks. et maleri. Det ligger muligvis i materialets beskaffenhed, som næsten indbyder til at arbejde intuitivt med det billedlige. Nu er det naturligvis aldrig intuition, der mangler i forbindelse med Asger Jorns værker; men i grafikken oplever man en mere instinktiv tilgang til motiv og stof hos kunstneren, end man gør i maleriet.
Jorn har arbejdet med alle mulige grafiske virkemidler. Radering, træsnit, ætsninger og litografi – og han har eksperimenteret flittigt gennem årene. Hans samarbejde med Bramsens grafiske værksted i Paris er vel legendarisk, går jeg ud fra? Ikke fordi mit kendskab til Asger Jorns liv og levned er stort; men ét og andet hører man naturligvis på museet. Blandt andet en lille sjov én, der gik ud på, at Jorn faktisk var i stand til at drikke de fleste op i hegnet. Dette havde museets tidligere leder og nuværende seniorkonsulent prøvet på egen krop, hvilket han storgrinende fortalte mig til kunstmuseets julefrokost.
Men nu er væggene ryddet i Silkeborg Kunstmuseums sal for skiftende udstillinger. Værkerne til ’JORN KOMPLET’ er sat frem og nu kan man gå i gang med det omfattende arbejde, som det bliver at disponere udstillingens mange hundrede værker.
I forbindelse med udstillingen udkommer en total oversigt over Jorns grafik. Det er en opdateret udgave, der erstatter en tidligere, der udkom for omkring et kvart århundrede siden. I modsætning til dengang er samtlige gengivelser i farve – selv de sort-hvide!
Det er, som om surrealismen er ved at få en genfødsel – og det sker jo som bekendt fra tid til anden. Således er der netop dumpet et fornemt katalog ind gennem brevsprækken omhandlende kunstmuseet Louisianas meget omfattende udstilling med én af genrens helt store skikkelser, Max Ernst (1891-1976). Udstillingen åbner for offentligheden 6. februar og man afholder sandsynligvis et større pressemøde i løbet af ugen op til udstillingen.
