”Det kunne et barn da også lave”. Hvor mange gange har man ikke hørt dette udsagn fra en udenforstående kunstiagttager. Skulle man bruge udsagnet fornuftigt, kunne man så spørge som Picasso gjorde: ”Ja, men kan De!?”
For tiden er vi i gang på Silkeborg Kunstmuseum med at lave årets børneudstilling, som finder sted i vinterferien – og det er interessant, hvilke måder børnene, som kommer fra forskellige skoler i Silkeborg-området, tolker årets tema, som er ’Krig og Kaos – Kærlighed og Knus’. Herover har Christopher fra 4. klasse på Bryrup Skole fabuleret over emnet.