lørdag den 29. januar 2011

Art Herning 2011

For, jeg ved ikke hvilken gang, var jeg til åbning af kunstmessen Art Herning – og man må sige, at man som besøgende ved denne begivenhed oplever en bunke deja vú’er år efter år. Heldigvis er det muligt at træffe nogle af kunstens i hærdige og seriøse formidlere ved denne stærkt sammensatte lejlighed. Og så må man jo ikke undervurdere muligheden for lige at få hilst på folkene bag Kunstavisen.

Et af de mere forfriskende indslag på Art Herning i år: LARM Galleris stand, hvor man præsenterede den russisk/tyske kunstner Andreas Golder, som jeg første gang stiftede bekendtskab med på en udstilling på Arken for nogle få år siden.

onsdag den 26. januar 2011

Landskaber

Galerie MøllerWitt i Århus viser for tiden en udstilling med titlen Landscape II. Udstillingen tager udgangspunkt i nogle af galleriets faste kunstnere og deres bud på den traditionelle genre.

Det er der kommet en ganske interessant udstilling ud af med overraskende bidrag fra bl.a. Kehnet Nielsen, Peter Martensen og Søren Martinsen, hvis maleri kan ses herover.

Det biver for øvrigt den næstsidste udstilling hos MøllerWitt på den nuværende adresse i Vestergade. Efter den næste udstilling flytter galleriet til nye lokaler med, som galleriindehaver Lars Møller Witt udtrykker det, ”lidt højere til loftet”. Efter 13 år i Vestergade har man fundet nye lokaler – også i hjertet af Århus og med en central beliggenhed tæt på ARoS og Århus Kunstbygning.

mandag den 24. januar 2011

Hovdenakk vs. Silkeborg

Ifølge den norske museumsmand emeritus Per Hovdenakk har Museum Jorn i Silkeborg ikke international klasse – netop dét er én af årsagerne til, at museet i dag ikke rummer de væsentligste værker af Asger Jorn. Det mere end antyder Hovdenakk i et interview i Midtjyllands Avis foretaget af avisens kulturmedarbejder Christian Kloch i forbindelse med udstillingen ’Jorn International’ på kunstmuseet ARoS i Århus.

Han mener, at man i forbindelse med en opførelse af et nyt Museum Jorn, burde tage udgangspunkt i Jørn Utzons projekt, som ville gøre kunstmuseet til en institution, man ville tale om i den internationale kunstverden. Ifølge Museum Jorns direktør Jacob Thage har Hovdenakk blot glemt at tage med i sine overvejelser, at museets samling sandsynligvis nu er ca. fem gange så stor som, da Utzons projekt var på tegnebrættet. Derved vil museet aldrig være i stand til at rumme blot en lille procentdel af den store samling.

Der ligger en anelse af en provokation i Hovdenakks udsagn, som muligvis godt kunne opfattes som en kritik af Silkeborgs måde at takle problemerne vedrørende det amitiøse projekt, som Jorn ifølge Hovdenakk var deprimeret over ikke blev realiseret. Jacob Thage tager afstand til Hovdenakks teorier vedr. et Museum Jorn med afsæt i Utzons planer, som måske selv i dag kunne forekomme lidt vidtløftige. Og pladsproblemet, der ville komme, er under alle omstændigheder til at tage og føle på.

torsdag den 20. januar 2011

På biblioteket

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Silkeborg Bibliotek har været, og er, en institution, der har betydet meget for mig. Derfor er det også dobbelt glædeligt, at man nu på bibliotekets storskærm for tiden formidler mit grafiske virke med udgangspunkt i den netop afsluttede udstilling ’Dybt Trykt’ på KunstCentret Silkeborg Bad. På den måde får udstillingen så at sige et nyt virtuelt liv.

Jorn på ARoS


Der er ingen tvivl om, at Asger Jorn var en kunstner, der blev ved med at afsøge maleriets muligheder. Hans insisterende forsøg på at finde nye greb i maleri, grafik og skulptur må vel siges at være velkendte.

Alligevel opdager man til stadighed nye elementer i denne helt eminente kunstners værker. Især i de senere år oplevede man en rastløs kunstners konsekvente afsøgning af muligheder. Og netop det sene værk danner udgangspunkt for en omfattende udstilling på kunstmuseet ARoS i Århus, som jeg har haft mulighed for at danne mig et indtryk af i forbindelse med pressemødet den 20. januar.

Jorn blev ikke gammel – han døde som bekendt som 59-årig i 1973, så et decideret alderdomsforløb bliver aldrig aktuelt; og man kan jo så selv gøre sig sine tanker om, hvorledes han havde forvaltet dét, som senere er blevet betegnet af ældre kunstnere som ”alderdommens arrogance”.

I hvert fald viser udstillingen på ARoS Jorn i fuldt vigør og som en vital kunstner, hvis værker rummer en imponerende friskhed. Man har kaldt udstillingen ’Jorn International’, da den viser værker, der er samlet fra museer i hele verden. Dog er der adskillige eksempler på værker, der er lånt herhjemme, så titlen er muligvis en anelse misvisende. Pyt med dét! Der er nok at se på…

mandag den 17. januar 2011

Pedersens Dokumentar


Min gode ven Jonna Pedersen har i de seneste år haft en omfattende udstillingsaktivitet – bl.a. sammen med mig selv i den fine udstilling ’Etikette’ i Valby for et par år siden – og nu viser hun udstillingen ’Dokumentar’ på Køge Galleriet.

Titlen er den samme som på en bog, der udkom om Jonna Pedersen for nogen tid siden, og denne bog rummede skriftlige indlæg af Politikens kunstanmelder Trine Ross samt lederen af Kunstpakhuset i Ikast, Bente Jensen. På YouTube kan man se og høre Jonna Pedersen fortælle om sin kunst og sin inspiration i forhold til værker, der på en måde gør det usynlige synligt.

Man kan vel sige, at hun har fokus på ting og miljøer, som man til dagligt ikke rigtigt lægger mærke til; men i kraft af denne billedlige dokumentation bliver motiverne faktisk til historiske udsagn – uanset om hun beskæftiger sig med stilllebens eller byskildringer fra nærmiljøet eller verdens metropoler.

Man kan se indslaget fra Køge Galleriet på YouTube HER>

In the name of God

”Jeg er bange for religioner! Jeg er bange for nogen, der kan dræbe et andet menneske in the name of God”

Selv om det er nogle måneder siden, at det ovennævnte statement blev fremsat af billedhuggeren Christian Lemmerz, er det sandsynligvis stadig aktuelt. Det blev fremsat ved pressemødet på den omfattende Lemmerz-udstilling ’Genfærd’, der stadig kan ses på kunstmuseet ARoS i Århus.

Ved den lejlighed lavede Erik Meistrup fra Mediehus Århus en reportage, som både via interview med kunstneren og visuelle eksempler på Lemmerz’ værker prøver at komme bagom hans bevæggrunde for at gøre, hvad han gør. Jeg var selv til stede ved samme arrangement, hvilket vil fremgå af den 30 minutter lange reportage, som kan ses HER>