Naturen ud af skabet

”Per Højholt skrev i sin tid monologen om Gitte og Preben, der kører ud i naturen for at komme derhen eller derud i den, men alligevel værger sig ved at stige ud – for det indebærer jo at man må røre ved naturen – og han lod sine personer fornemme en fare, ubevidst vide, at stod de ud, ville præmissen ændre sig. I konsekvens af dette bliver de i bilen med kaffen. Lige netop dér satte forfatteren fokus på det problematiske forhold mellem menneske og natur, eller mellem kultur og natur”

Teksten herover er et uddrag af Iben Froms katalogtekst til kunstnersammenslutningen Konteksts udstilling ’Landet ud af skabet’ på KunstCentret Silkeborg Bad. De fem kunstnere samt to gæster udfordrer gennem denne udstilling netop landskabet som billekunstnerisk tema.

Kontekst består af Ralf Mabillon, Ina Olsen (billedet), Bjørn Kromann-Andersen, Marianne Thingholm og Ole Lindquist. De suppleres på udstillingen af de to gæster Karen Gabel Madsen og Morten Barker. Jeg var forbi Silkeborg Bad med henblik på at se og skrive et par ord om udstillingen.

Winther og Koloristerne

”Det bedste er Poul Winthers lille bitte mørke strandbillede med tre figurer på en strand. Det kunne være 100 år gammelt, men er lavet i år. Det er et af de billeder, man ville ønske, man havde arvet eller fundet på et loppemarked, som så kunne have fulgt en resten af livet. Men hipt er det ikke”

Citatet stammer fra Michael Jeppesens anmeldelse i Information af kunstnersammenslutningen Koloristernes aktuelle udstilling på Den Frie i København.

Det pudsige er, at jeg selv for nogle år siden fandt et kunstværk af Poul Winther på et loppemarked. Ganske vist var der ikke tale om et maleri, men en fin stregætsning, som jeg kunne erhverve mig for et par hundrede.

For de nysgerrige

Hvis nogle skulle være blevet nysgerrige med hensyn til, hvike remedier, jeg bruger, når jeg laver de tuschtegninger, man bl.a. kan se en af på blog'en her, er det meget enkelt.

Papiret af typen Zerkall 200 gr., som egentligt er beregnet til akvarel; men den lidt ru overflade i denne papirstype tiltaler mig.

Tuschtypen er af fabrikatet Rohrer & Klinger, som er et tysk produkt, og endeligt er jeg indehaver af en hel del pennehoveder og nogle penneskafter af ukendt fabrikat.

Jeg bruger tillige pensler til de større flader, som jeg kombinerer med krydsskraveringer. Alt i alt ret traditionelt, tror jeg; men det fungerer.

Udstilling pillet ned

”Politimuseet tager udstillingen ’Kvindedrab - In Memoriam’ ned den 28.1.2013. Nedtagelsen sker på baggrund af den megen diskussion i medierne, efter hvilken det ikke er muligt at få de oprindelige intentioner bag udstillingen frem. Diskussionen om udstillingen er dermed kommet til at dække for selve udstillingen. Af respekt for kunstnerens oprindelige idé og for ikke at trække de pårørende igennem en yderligere debat har man valgt at tage udstillingen ned”

Dette kan man læse i en pressemeddelelse, som Politimuseet i København har udsendt d. 28. januar.

Jeg har tidligere omtalt den pågældende udstilling på blog'en her, og min første tanke, da jeg læste teksten i pressemeddelelsen, var om ikke denne selvcensur, som Politimuseet – sandsynligvis i samråd med kunstneren – her demonstrerer ikke rummer visse paralleller til Muhammed-tegneren Kurt Westergaards latterliggørelse af Islam og profeten Muhammed i sin tid?

Dengang var ytringsfriheden, og friheden til at bringe alle typer billeder frem, uangribelig. Specielt Dansk Folkeparti var fortørnede over reaktionerne; men ikke desto mindre har repræsentanter for netop Dansk Folkeparti nu været fremme med en voldsom kritik af Politimuseets udstilling.

Det gælder hele det politiske miljø, og kritikken har naturligvis sigte imod de portrætterede afdøde personers familier. Naturligt nok; men ytringsfriheden - i visuel forstand - KAN altså gradbøjes, og selvcensur BØR være et tema - ifølge politikerne???

Fint nok! Det er rart som kunstner at vide, hvilke kriterier kunst iagttages ud fra...

Art Herning

Det er et par år siden sidst, jeg har besøgt kunstmessen Art Herning – og jeg må sige, at der ikke er sket meget siden sidst.

Et talstærkt publikum mødte som vanligt op på ferniseringsdagen, og de kunstneriske indslag var som forventede.

Ikke desto mindre begynder et klædeligt generationsskifte at præge begivenheden og skulpturen på billedet til højre af norske Fredrik Raddum (Hans Alf Gallery) var blot ét værk af yngre, internationalt funderede kunstnere, man kunne opleve på messen i år.

Super 100

På kunstmuseet HEART i Herning viser man for tiden et større udvalg af værker fra museets samling. I alt har man udvalgt 100 værker, som så er inddelt tematisk i kategorierne ”Figuren”, ”Hvid”, ”Formen” og ”Virkeligheden”.

Det er klart, at når man vælger så omfattende temaer, bliver det hele lidt kaotisk; men det er faktisk en fin udstilling, som man udmærket kan se, hvis man alligevel er på besøg i Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum.

Om kort tid åbner en udstilling på HEART med videoværker af den internationalt anerkendte danske videokunstner Jesper Just. Udstillingen ’Super 100 – 100 superværker fra samlingen’ kan for øvrigt ses helt frem til d. 8. september, hvilket jeg synes, er længe.

Svavar Guðnason

På Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Musum i Herning er der netop åbnet en udstilling med den islandske maler Svavar Guðnason (1909-1988).

Han var en del af den berømte og legendariske Cobra-gruppe og må nok objektivt set betragtes som en af sammenslutningens marginalmedlemmer.

Han tilbragte en stor del af sit liv og udlevede en del af sit kunstnerliv i Denmark; men efter Cobra vendte han tilbage til hjemlandet Island, hvor han vedholdende eksperimenterede ud fra en palet, der fulgte ham hele livet, på trods af at han afsøgte mange forskellige potentialer i maleriets mange genrer.

Jeg blev faktisk ret overrasket over, hvordan hans kunstneriske forløb udviklede sig fra traditionel modernisme til et langt strammere formsprog, som ligger ret langt fra, hvad man forbinder med Cobra.