Emin og Brexit

Tracey Emin foran sit LED-installation på St. Pancras Station (foto: Mark Thomas/Rex/Shutterstock)

"Personligt nærer jeg ikke noget ønske om at forlade Europa - og dette er mit budskab til alle europæere. Jeg elsker Europa. Jeg påstår ikke, at der ikke er problemer med Europa. Selvfølgelig er der dét. Masser! Men problemer løses nemmere indvendigt fra"

Ordene er den britiske konceptkunstner Tracey Emins, og de er fremsat i forbindelse med en afsløring af et neon-statement, som kunstneren har afsløret på St. Pancras Station i London. 

Hun håber med udsagnet "I Want my Time With You" at sende et signal til tilrejsende europæere om kærlighed og hun betragter Englands udtræden af det europæiske samarbejde - ifølge avisen The Guardian - som "madness" (galskab), og at England blot i den store sammenhæng er at betragte som en lille ø i Nordsøen. 

Det aktuelle værk er iscenesat i et samarbejde mellem kunstneren, St. Pancras Stationens ejer og Royal Academy, og det forventes at installationen, som faktisk ikke er bøjet i neon, men udført med moderne LED-teknologi, vil blive set af ca. 50 millioner rejsende i løbet af et år. 

Den kunstneriske direktør for Royal Academy, Tim Marlow, beskriver Tracey Emin som en af de mest betydningsfulde og indflydelsesrige kunstnere i verden.

Fri entré til Berlins nye slot

Et udsnit af Berliner Stadtscholss, som det så ud, da jeg sidst besøgte Berlin i begyndelsen af 2018

Nu refererer jeg ganske vist til et "nyt slot" i overskriften, men hvis man skal forholde sig til kendsgerningerne, er der tale om en kopi af det tidligere Berliner Stadtschloss, som nu er under opførelse i Berlins centrum som genbo til den imponerende Berliner Dom. 

Da jeg første gang besøgte Berlin, var slotspladsen blot en forblæst, nøgen grund uden bebyggelse, og sådan havde det været siden bystyret besluttede at nedrive DDR-styrets tidligere regeringsbygning, som man havde opført på grunden, da man bestemte at sprænge slottet i luften i 1950'erne. 

Slottet var blevet beskadiget voldsomt ved bombardementerne af Berlin under 2. Verdenskrig, og derfor blev det besluttet at udslette dette symbol på imperialisme og småborgerlig plutokrati. 

Nu står slottet imidlertid på sin gamle plads i en ny version, og i tre år efter åbningen i 2019 har man fra politisk hold lovet, at der vil være fri entré til det imponerende bygningsværk. Man forventer mellem tre og fire millioner gæster til slottet på årsbasis. 

Oplysningerne stammer fra The Art Newspaper.

Selfies som epidemi

En engageret åbningstaler på KunstCentret Silkeborg Bad (foto: Lars Abrahamsen)

"Netop den kollektivistiske kraft har i dag fået en ny betydning. Vi lever som bekendt i en tid, hvor selfiesnærmest kan betragtes som en epidemi. Sådan set er individets rolle ikke mindst i kunstverdenen helt normal, og det kan synes som om MIMWAJ gør et stilfærdigt oprør mod selvdyrkelsen i kraft af udstillingen TRYKSAMMENSURIUMs adskillige værker udført i en fælles proces"

Citatet er et kort uddrag af den åbningstale, jeg afholdte i forbindelse af åbningen af udstillingen 'TrykSammensurium' på KunstCentret Silkeborg Bad. 

Når jeg nævner den kollektivistiske kraft, er det med afsæt i grupperingen MIMWAJs tilgang til det grafiske medie, som de ofte forholder sig til gennem et antal fællesværker udført - oftest - som træsnit. 

Udstillingen kan ses på kunstcentret frem til d. 19. august.

Overgivet til Kentridge

Videostill fra 'The Refusal of Time': 'Drawing Lessons', 2012 (foto: Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg)

"Det er et overvældende værk. Og det er fedt. I begyndelsen fremstår det som et virvar af usammenhængende fragmenter af udtryk og idéer - revolutionære opgør med tiden, kolonialismen, centrumperiferitanken, leg, fantasi, skaberkraft - der synes umuligt at koble til en overordnet idé eller tematik. Men når man overgiver sig til værket, ændrer det sig, og dele af filmsekvenser og objekter samles i og med vores blik. Men aldrig som absolutte sandheder og ideologier"

I en længere anmeldelse af installationsværket 'The Refusal of Time', som er en installation af William Kentridge, jeg tidligere har omtalt på siden her, rammer kunstportalen Kunsten.nu's anmelder Lene Baggesgaard rimeligt plet i sin vurdering af værket - i hvert fald i dét citat, som kan læses herover. 

'The Refusal of Time' kan ses på kunstmuseet Kunsten i Aalborg frem til d. 19. august. 

Det er udlånt af kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, og jeg stiftede første gang bekendtskab med installationen, da den blev vist for første gang på Documenta 13 i Kassel i 2012. 

Siden har jeg genset det i en anden iscenesættelse på Gropius Bau i Berlin, og nu er det altså muligt at se værket endnu en gang i Aalborg.

Fernisering på Tryksammensurium

For nyligt kunne jeg her på blog'en berette om udstillingen 'Tryksammensurium, som åbnede på KunstCentret Silkeborg Bad d. 7. april. 

Billederne herover er fra åbningen af udstillingen, som jeg åbnede, hvilket også fremgår af billedserien.

Nogle af billederne er ikke helt af den kvalitet, jeg havde ønsket, og det er desværre dem, som jeg selv har taget, da de er fotograferet med en mobiltelefon.

Monet og arkitekturen

Claude Monet: 'Kirken ved Varengeville og Moutierskløften', 1882 (foto: Columbus Museum of Art)   

"Arkitektur er, så at sige, et konstruktivt element i Monets billedfremstilling. Det kan være en måde, hvorpå man iagttager maleriet, hvad enten arkitekturen kombineres med en vision af klippetoppe, en sandstrand eller det åbne hav eksempelvis i kraft af blot et enkelt tårn i landskabet. Måske en lille detalje, men nok til at fange øjet"

De fleste forbinder sandsynligvis Claude Monets motivkreds med de berømte åkander i haven i Giverny i det nordvestlige Frankrig, men Monet var ganske optaget af arkitektur og bygningsværkers udtryk, som ændredes i kraft af solens placering på himlen. 

Det mest berømte eksempel på denne undersøgelse kan man se i forbindelse med Monets mange malerier af facaden på katedralen i Rouen, som han har malet adskillige versioner af i forskellige belysninger. 

I det hele taget var arkitektur med jævne mellemrum et tema for Monet, og netop dette emne danner nu udgangspunkt for en stor udstilling på National Gallery i London. 

Udstillingen har den naturlige titel 'Monet and Architecture' og den kan ses frem til d. 29. juli. 

Citatet herover stammer fra Laura Cummings anmeldelse i The Guardian, og her giver anmelderen fem ud af fem stjerner til udstillingen.

Grafik/installationsudstilling klar til åbning

Tryksammensurium: MIMWAJ. Seks fællesarbejder, 2015 (foto: KunstCentret Silkeborg Bad)

Det er nok muligt, at teksten, der optræder i overskriften i skrivende stund, bør modificeres en anelse. 

Det drejer sig om udstillingen 'Tryksammensurium' med undertitlen 'herfra hvor vi står - herfra hvor vi går', som åbner ganske snart på KunstCentret Silkeborg Bad. 

Jeg har netop besøgt Badet med henblik på at se, hvor langt grafikkollektivet MIMWAJ var nået i iscenesættelsen af udstillingen, og jeg kunne ved denne lejlighed blot konstatere, at det var nemt for mig at skabe mig et overblik over udstillingens karakter. 

MIMWAJ består af seks kunstnere - to fra Danmark og fire fra Norge, som har sat sig for at undersøge, hvordan man kan bringe grafikken - især træsnittet - ind i et samarbejde, som inkluderer alle kunstnerne i værkerne. 

Der er med andre ord tale om et fællesskab, hvor man måske går på en form for kompromis med sine individuelle interesser, hvilket er ret usædvanligt i en tid, hvor selfies nærmest kan betragtes som en epidemi. 

Heldigvis er de seks kunstnere så modne, at de er opvokset, inden smartphones og selfiestænger var en del af et ungt menneskes bagage. 

Når alt dét er sagt, føler jeg mig en anelse hyldet, da jeg er blevet forespurgt, om jeg vil åbne udstillingen ved ferniseringen, som finder sted d. 7. april kl. 11 på KunstCentret Silkeborg Bad. 

Jeg har takket ja til invitationen, så der er al mulig grund til at indfinde sig på det smukt beliggende kunstcenter på dette tidspunkt. Ikke nødvendigvis for at lytte til mine ord, men som sådan blot for at få en oplevelse med grafik i en alternativ form.