Jeg vil høre det med mine egne ører

”Desværre gik der ikke længe før Lucinda Williams og det medbragte orkester lod sig forfalde til den gumpetunge bonderøvsrock, vi af og til belemres med på studiepladerne”. Blandt andet sådan skriver en Søren McGuire i sin anmeldelse i Soundvenue af Lucinda Williams’ koncert i Vega i København i sidste weekend.

Man skal ikke altid lade sig forføre af anmeldelser – og i forbindelse med netop den nævnte koncert er anmelderkorpset ellers ret enigt. Seks klokkerene stjerner i Politiken og fem i hhv. Ekstrabladet og Jyllandsposten giver jo ret til en vis optimisme inden Lucinda Williams’ koncert i Voxhall i aften.

Jeg ved ikke, om jeg har noget at have mine egne fordomme i med hensyn til Mr. McGuires anmeldelse, da jeg ikke kender hans alder; men det kunne umiddelbart tyde på en ungdommelig indignation over, at en 54-årig sangerinde udgiver plader og oven i købet tager på koncertturné. Overskriften ’Rejekællingens kluntede blouesorgie’ rummer nogle ganske interessante signaler, der mere går på hillbilly-kultur og trailerparks frem for en objektiv tilgang til den aktuelle koncertbegivenhed.

Om få timer står jeg selv foran scenen og kan med mine egne ører tage bestik af én af amerikansk musiks for tiden bedste fortolkere. Måske bliver jeg begejstret? Så får McGuire én på kasketten over sin ucharmerende udgave af Eve of Destruction.