Alle større danske provinsbyer med en vis selvrespekt har et kunstmuseum. Visse byer har haft større ambitioner end andre på det punkt; men ikke desto mindre er der de seneste år blevet bygget flere nye museer til kunsten. Et af de sidste er i Vejle, hvor det eksisterende kunstmuseum netop er blevet udvidet ganske betragteligt. Byer som Horsens og – især – Århus har ligeledes været fremme i skoene med udvidelser og nybyggerier.
I tidernes morgen var der stor diskussion om, hvorvidt man i Silkeborg skulle opføre et museum til den imponerende samling af værker, som maleren Asger Jorn havde doneret til byen inden sin død i 1973. Der var store planer vedrørende dette museum – og den verdensberømte danske arkitekt Jørn Utzon var på et tidspunkt i hovedrollen med et forslag, der tog udgangspunkt i et underjordisk kompleks. Dette blev dog angiveligt for omkostningsfuldt og planerne måtte skrinlægges.
Ifølge museumsinspektør og forfatter Keld Dalgaard Larsens nye byhistorie Silkeborg Sort på Hvidt, der udkom for nyligt, var spørgsmålet oppe i Midtjyllands Avis i 1975. Her havde man lavet en form for opinionsundersøgelse blandt 100 silkeborgensere vedr. om der skulle opføres et sådant musem. De 100 var ikke tilfældigt udvalgt. Det var de samme personer, som sad i Bytinget – en udsendelse, som blev sendt i TV fra Teatersalen i Silkeborg i netop de år midt i 70’erne.
I bogen hedder det: ”Kulturudvalgsformand Juditthe Boock var advokat for et ja, mens tømmerhandler Steen Klercke advokerede for et nej. For og imod blev præsenteret i avisen den 11. oktober 1975 og ”folkets dom” kom den 16. oktober. Det var et dundrende nej til et nyt, stort kunstmuseum. 68 stemte imod, 22 stemte ja, og 10 undlod at stemme. Folkets tale nærmest forskrækkede avisen og de lokale politikere. Lugtede det alligevel af ”overbyråd”? Det ambitiøse og internationalt anlagte prestigeprojekt var i hvert fald godt og grundigt dødt i Silkeborg. Måske kunne de blive til et nyt, mindre prangende kunstmuseum ad åre?”
Som bekendt blev sidstnævnte løsning ført ud i livet med indvielsen af Silkeborg Kunstmuseum den 3. marts 1982. Det blev arkitekten Niels Frithiof Truelsen, der tegnede det nye museum, hvis udstillingsrum bl.a. rummede inspiration fra billedhuggeren Constantin Brancusis atelier med de karakteristiske, nordvendte ovenlys.
Siden har Silkeborg Kunstmuseum – eller Jorn-museet, som nogle ynder at kalde det – levet en tryg og god tilværelse ved Indelukket og i skyggen af et 14 etagers højhus.
I tidernes morgen var der stor diskussion om, hvorvidt man i Silkeborg skulle opføre et museum til den imponerende samling af værker, som maleren Asger Jorn havde doneret til byen inden sin død i 1973. Der var store planer vedrørende dette museum – og den verdensberømte danske arkitekt Jørn Utzon var på et tidspunkt i hovedrollen med et forslag, der tog udgangspunkt i et underjordisk kompleks. Dette blev dog angiveligt for omkostningsfuldt og planerne måtte skrinlægges.
Ifølge museumsinspektør og forfatter Keld Dalgaard Larsens nye byhistorie Silkeborg Sort på Hvidt, der udkom for nyligt, var spørgsmålet oppe i Midtjyllands Avis i 1975. Her havde man lavet en form for opinionsundersøgelse blandt 100 silkeborgensere vedr. om der skulle opføres et sådant musem. De 100 var ikke tilfældigt udvalgt. Det var de samme personer, som sad i Bytinget – en udsendelse, som blev sendt i TV fra Teatersalen i Silkeborg i netop de år midt i 70’erne.
I bogen hedder det: ”Kulturudvalgsformand Juditthe Boock var advokat for et ja, mens tømmerhandler Steen Klercke advokerede for et nej. For og imod blev præsenteret i avisen den 11. oktober 1975 og ”folkets dom” kom den 16. oktober. Det var et dundrende nej til et nyt, stort kunstmuseum. 68 stemte imod, 22 stemte ja, og 10 undlod at stemme. Folkets tale nærmest forskrækkede avisen og de lokale politikere. Lugtede det alligevel af ”overbyråd”? Det ambitiøse og internationalt anlagte prestigeprojekt var i hvert fald godt og grundigt dødt i Silkeborg. Måske kunne de blive til et nyt, mindre prangende kunstmuseum ad åre?”
Som bekendt blev sidstnævnte løsning ført ud i livet med indvielsen af Silkeborg Kunstmuseum den 3. marts 1982. Det blev arkitekten Niels Frithiof Truelsen, der tegnede det nye museum, hvis udstillingsrum bl.a. rummede inspiration fra billedhuggeren Constantin Brancusis atelier med de karakteristiske, nordvendte ovenlys.
Siden har Silkeborg Kunstmuseum – eller Jorn-museet, som nogle ynder at kalde det – levet en tryg og god tilværelse ved Indelukket og i skyggen af et 14 etagers højhus.
