Jeg er i gang med at læse ’Broderskabet’, som er en bog, der beskriver Eks-Skolen – den specielle konstruktion af kunstskole og arbejdsfællesskab, der opstod i København i begyndelsen af 60’erne.
Bogen er skrevet af idéhistorikeren Lars Morell, og den giver et godt og minutiøst indblik i en institution, der hyldede fællesskabet og kollektivet. Der blev ekskluderet flittigt, hvis man ikke rettede ind efter disse principper – og på længere sigt fik, paradoksalt nok, kunstnere som Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard stor individuel succes på kunstscenen.
Én af Eks-Skolens væsentlige kræfter var Poul Gernes, der opnåede en posthum anerkendelse på Documenta XII i Kassel i 2007. ’Broderskabet’ er på mange niveuer en tung bog og netop tyngden gør den mindre egnet som godnatlæsning. Ikke desto mindre er det dét, jeg bruger den til for tiden.
Bogen er skrevet af idéhistorikeren Lars Morell, og den giver et godt og minutiøst indblik i en institution, der hyldede fællesskabet og kollektivet. Der blev ekskluderet flittigt, hvis man ikke rettede ind efter disse principper – og på længere sigt fik, paradoksalt nok, kunstnere som Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard stor individuel succes på kunstscenen.
Én af Eks-Skolens væsentlige kræfter var Poul Gernes, der opnåede en posthum anerkendelse på Documenta XII i Kassel i 2007. ’Broderskabet’ er på mange niveuer en tung bog og netop tyngden gør den mindre egnet som godnatlæsning. Ikke desto mindre er det dét, jeg bruger den til for tiden.
Når man beskriver et miljø så grundigt og minutiøst som Lars Morell gør i ’Broderskabet’, løber man en vis risiko for at de overlevende kilder enten husker forkert eller lyver. Ikke desto mindre er Morells beskrivelse af Eks-Skolen interessant læsning.
