fredag den 14. maj 2010

Endu en gang "Highway"

Det er efterhånden længe siden, jeg var til åbningen af udstillingen ’Indian Highway’ – og da jeg er blevet bedt om at skrive om udstillingen, var det nødvendigt lige at tage med Arriva en tur til Herning for på kunstmuseet HEART at tage udstillingen i øjesyn endnu en gang. Der er meget at se på.

Den indiske samtidskunstscene bærer tydelige præg af at være produceret i de større byer som Calcutta, Delhi og Mombay. På mange måder er idégrundlaget baseret på de samme principper, som man oplever det i den vestlige verden; men alligevel har en del af de udstillede værker noget eksotisk og fremmedartet over sig. Jeg vil tro, at de giver et udmærket billede af et samfund i en rivende udvikling.

Udstillingen er i øvrigt blevet forlænget til 12. september.

På billedet ses N.S. Harsha, ’Come give us a speech’, akryl på lærred. Dette er blot et udsnit. Det fulde værk måler næsten to meter i højden og mere end ti meter i længden.