Store huller i gipsvæggene, forfald og et vist kaos prægede miljøet. Men det var med fuldt overlæg og set i et retrospektivt perspektiv, er idéen med at præsentere netop Kaspar Bonnéns værker i et sådant rum indlysende – når det nu skal være!
Jeg er i gang med en tekst om udstillingen, og jeg vil følge op med både levende og statiske billeder fra udstillingen senere
