"Karakteristisk for Ismar Cirkinagic’ kunstneriske udtryk bærer hans
insisterende flotte og idylliske landskabsfotografier ikke synlige spor af de
grusomme og blodige handlinger som fandt sted. Billederne af smukke landskaber
og skove fortæller ikke umiddelbart den traumatiske historie om hvad der skete
for 20 år siden. Under de smukke landskaber ligger de grusomme fortællinger om
henrettelsespladser og massegrave gemt"
Blandt andet sådan præsenteres kunstneren Ismar Cirkinagic i Kunstpakhusets
pressemateriale før udstillingen 'Negatives Beyond the Green' åbner i d. 17. januar
i det fine udstillingssted i Ikast.
Cirkinagic tager et visuelt, historisk
tilbageblik på de horrible begivenheder, der skete i forbindelse med
borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien for 20 år siden.
Han beskriver bl.a.
hvordan nogle af stederne, som var skuepladser for henrettelser med mere, tager
sig ud i dag (billedet).
Ismir Cirkinagic er født i 1973 i den bosniske by Prijedor og bor
og arbejder i dag i København. Udstillingen kan ses frem til d. 1. marts.