Jeg troede
ikke mine egne øjne, da jeg sad og læste min avis - Politiken - og erfarede, at
auktionshuset Bruun Rasmussen havde videresolgt stjålne vaser af Axel Salto. Vaser,
der var tilvejebragt via et indbrud på kunstmuseet Trapholt i Kolding.
Hvad jeg
finder ubegribeligt, er at et auktionshus med Bruun Rasmussens renommé
tilsyneladende ikke er indehaver af et "filter", der kunne forhindre,
at virksomheden fungerer som hælercentral for stjålne genstande.
Netop Bruun
Rasmussen har der været meget fokus på i den seneste tid, hvor auktionshuset
har spillet hovedrollen i en tv-dokumentar på DR, hvor direktør Jesper Bruun
Rasmussen optræder som den joviale auktionarius, der agerer professionelt og
oplagt både foran og bag kulisserne.
Der er dog tilsyneladende mekanismer i
firmaets standarder, der ikke fungerer optimalt i forhold til genstande eller
kunstværker, der er tilvejebragt på ikke helt ærlig vis.
Det viser sig faktisk,
at Bruun Rasmussen efter tyveriet fik en mail fra Trapholt, hvor man gjorde
opmærksom på risikoen for, at de stjålne Salto-vaser kunne dukke op som
auktionsvarer. Denne besked har auktionshuset tilsyneladende totalt ignoreret.
Spørgsmålet er nu, om man har videresolgt varerne af uvidenhed eller om det
blot er udsigten til en hæderlig omsætning, der har afstedkommet, at man har
sat værkerne under hammeren.
Imidlertid må man vel nu formode, at et
motorvejsbredt spor kan følges tilbage til tyvene, da Bruun Rasmussen - går jeg
ud fra - har detailoplysninger på sælgeren af de stjålne genstande.
Billedet, der illustrerer denne blog er en af de omtalte vaser af Axel Salto, som er solgt hos Bruun Rasmussen for 167.500 kr.
