onsdag den 27. maj 2015

Kunstweekend i Aarhus

Galerie MøllerWitt åbner en soloudstilling med Adam Saks i forbindelse med Art Weekend Aarhus. Billedet herover har titlen 'Glow' og er fra 2014.

Der er efterhånden opstået en tradition for, at Aarhus' udstillingssteder - herunder gallerier - i den sidste weekend i maj går sammen om arrangementet Art Weekend Aarhus. 

Således også i år, hvor man kan se og opleve et bredt udvalg af udstillinger, som alle åbner fredag d. 29. Man kan nævne Charlotte Fogh Gallery, Galleri Profilen, Galleri Udengård og Galerie MøllerWitt blandt flere andre.