torsdag den 24. november 2016

Den sene Willumsen for fuldt udtræk

J.F. Willumsen: 'Det blå palads. Fantasi', 1933. Olie på lærred, 73 x 92 cm.

Efter at have set et opslag på det sociale medie Facebook fra kunstmuseet ARoS, var det med betænkelige anelser, jeg troppede op på museet med henblik på at få et preview på udstillingen 'Den vilde, vovede og sene Willumsen', og det handler naturligvis om maleren J.F Willumsen (1963-1958). 

Årsagen til mine betænkeligheder var, at man tilsyneladende havde brugt Willumsens værker i en mere end kulørt iscenesættelse; men heldigvis var dette kuratoriske eksperiment kun en lille del af en flot og fyrig orkestreret udstilling med værker af den signifikante symbolist. 

Udstillingen med Willumsen, som jeg naturligvis vender tilbage til senere her på siden, varer frem til d. 5. marts 2017.