Visualisering af projektet 'The Next Level' foretaget af Beauty and the Bit
Det er efterhånden længe siden, at kunstmuseet ARoS i Aarhus lancerede et ganske ambitiøst projekt med titlen 'The Next Level', som ifølge Aarhus Stiftstidende nu er planlagt indviet i 2020.
Den oprindelige plan tog udgangspunkt i, at projektet skulle indvies i forbindelse med Aarhus' rolle som kulturby i 2017; men som bekendt har denne plan ikke kunnet lade sig gennemføre - og af en vis grund, måske?
Der er tale om et kæmpe projekt, som inkluderer hele området foran museet, som skal forvandles til en underjordisk tilbygning, som vil indbefatte en omfattende installation af den amerikanske installationskunstner James Turrell.
Det mest synlige arkitektoniske indslag, når det hele er bragt til ende er en ni meter høj kuppel, som vil være synlig i parkområdet foran ARoS.