"Men kunstnersammenslutningerne rummer en kollegial tilgang, som ingen kurator umiddelbart kan erstatte, og det er både kunstnersammenslutningernes styrke og svaghed. En styrke, fordi det skaber interessante kunstnerkonstellationer på tværs af generationer og medier, der er mangfoldige, modstridende og uventede, og som giver en kunstnerisk dynamik og udveksling, der ikke ses andetsteds. Og en svaghed, fordi det nemt kan virke uklart og usammenhængende for formidlingen til publikum, da der ikke er en bestemt tematik eller entydig fortælling at hænge udstillingerne op på"
Citatet er hentet fra en klumme forfattet af billedkunstneren Jesper Rasmussen i kunstportalen Kunsten.nu.
Under overskriften "Hvad skal vi med kunstnersammenslutninger?" beskriver Rasmussen fordele og ulemper ved denne udstillingsform, og da klummen er publiceret umiddelbart i forlængelse af åbningen af Decembristernes udstilling i Den Frie Udstillingsbygning i København, som Rasmussen deltager i, kan man vel godt tillade sig at bruge denne udstilling som reference i forhold til nogle af skribentens anskuelser.
Jeg er for eksempel meget i tvivl om, hvor mange uventede og kunstnerisk dynamiske eksempler man kan finde på årets udgave af Decembristerne.
Naturligvis findes der glimrende værker på udstillingen; men netop det alsidige aspekt afstedkommer - som Rasmussen ganske rigtig anfører i sin tekst - et noget diffust helhedsindtryk.
Decembristerne kan ses på Den Frie frem til d. 8. januar 2017.
Værkerne, der illustrerer dette blogindlæg er produceret af Elmer, Hans Chr. Rylander, Doris Bloom og Torben Ribe.
