ARoS Triennal: Pia Sirén, 'VISTA',
installation (udsnit)
ARoS Triennal: Doug Aitken, 'The Garden',
installation (udsnit)
ARoS Triennal: Alicja Kwade,
'Be-Hide', installation
For nyligt kunne jeg på blog'en her beskrive
udstillingen 'The Garden - The Past', som finder sted på kunstmuseet ARoS i
Aarhus.
Denne udstilling er en del af et større projekt, som fuldendes i disse
dage på forskellige lokaliteter i Aarhus samt langs stranden ved Ballehage.
Hvis nogen tænker 'Sculpture by the Sea' er det ikke så mærkeligt, da netop
denne begivenhed fandt sted i disse dage for to år siden ved Aarhus Bugt; men
nu er der imidlertid tale om et helt andet projekt med titlen 'ARoS Triennal',
og det er netop dette koncept, som man nu kan se i de nævnte områder.
Der er
meget at iagttage på udstillingen. Noget er fremragende, og andet er udmærket
og naturligvis er der indslag, som måske halter lidt i kvaliteten; men sådan må
det være, når samtid, historie og fremtid mødes i et så omfattende projekt.
Jeg
har netop afsendt en anmeldelse af 'The Present' og 'The Future', og inden
længe bør denne kunne læses i et større landsdækkende dagblad.