Tallene vedrørende ARoS' besøgstal
fremstår til stadig hed lidt tvetydige og tågede. Her befinder vi os på museets
tag før åbningen af udstillingen 'The Garden - The Present The Future', hvor et
kunstværk henlagde museets taghave i tåge.
I
forlængelse af, at pressemeddelelserne vælter ind på landets avisredaktioner
vedrørende besøgstallene på kunstmuseet ARoS i Aarhus, har Aarhus Stiftstidende
sat endnu et fokus på denne besynderlige måde, hvorpå man på museet i Aarhus kunstigt
puster besøgstallene op.
Under overskriften "Aros på førstepladsen med
hjælp fra cafégæster og gennemgangere" beskriver Stiftens journalist Henrik
Havbæk Madsen, hvordan man siden 2015 har talt revl og krat med, når man skulle
definere antallet af personer, som besøger museet.
Heldigvis har man dog på
museet et system, der tæller, hvor mange billetter, som bliver solgt, og dette
giver et lidt mere realistisk tal på hvor mange mennesker, som regulært besøger
museets udstillinger.
Gennem flere år har man haft en fornemmelse af, at det
udelukkende har drejet sig om at få besøgstallet op på en antal, som overgår kunstmuseet
Louisiana i Humlebæk, der som bekendt i årevis har stået som det mest besøgte
kunstmuseum i Danmark.
På Louisiana er man da også ret kritisk over for ARoS
metode. Her udtaler museets økonomichef Carsten Skjøt, at "vi tæller jo heller ikke folk med, der kører forbi på Strandvejen
og kigger ind på Louisiana", men om Skjøt kan drage en direkte
sammenligning med ARoS, er naturlig tvivlsomt, da Louisiana ikke besidder et
offentligt område, som ARoS har.
Ikke desto mindre forekommer det ret patetisk,
at ARoS stadig bruger den nævnte metode med henblik på at få besøgstallet til
at ramme millionen i 2017.
