Overskriften
er hentet fra en klassiker af den for længst afdøde rocksanger og -komponist
Eddie Cochran's bagkatalog; men hvor sangen handler om teenagefrustrationer
over at gennemleve en sommer uden penge, går min reference ud på, at det
vejrmæssigt i sommeren 2017 har set lidt pauvert ud, når det drejer sig om
solskinstimer.
Heldigvis viser solen sig dog i perioder, og så er det bare med
at være parat til at udføre den vanskelige disciplin strandcroquis, som er
langt mere krævende end den traditionelle form for croquis-tegning, hvor man
aftaler de forskellige stillinger og tidsfrekvenser med modellen.
På stranden
flytter "modellerne" sig helt uforudsigeligt, og derfor kan sådan
nogle tegninger sagtens vise noget andet, end hvad der i virkeligheden er
foregået.
Det kræver sin mand!