fredag den 5. april 2019

Ping-pong om stjernerne

Doug Aitken: 'New Era', 2018, videoinstallation

Da pressemødet ved udstillingen 'Tomorrow is the Question' nærmede sig sin afslutning, udfordrede kunstmuseet ARoS' direktør Erlend Høyersten mig til en bordtennismatch, og resultatet af de seks bolde, der blev spillet, skulle angive hvor mange stjerner, jeg skulle give udstillingen i den anmeldelse, jeg arbejder på lige nu, mens man forbereder ferniseringen på museet. 

Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg i ping-pong-spillet var min modstander stærkt overlegen - de mange timer ved bordtennisbordet i ungdomsklubben for næsten et halvt århundrede siden havde ikke været forgæves - så jeg lod direktøren vinde de første fem bolde. Herefter satte jeg trumf på, og vandt den sidste. 

Det ville Høyersten imidlertid ikke godkende, da han mente, at spillet var afgjort allerede med seks vundne bolde til hans fordel. 

Således - forankret i denne uenighed - må jeg nok alligevel lade en kunstfaglig iagttagelse danne grundlag for mit stjernedrys. 

Udstillingen, der viser værker og koncepter af et stort antal af samtidens fremmeste kunstnere, kan ses på ARoS frem til d. 4. august.