Teksten i kataloget til den nyåbnede udstilling med værker af Markus Lüpertz fremstiller kunstneren som et gadekryds i europæisk kunst, og det er såmænd kunstneren, der beskriver sig selv som bastard på en kunstscene, der ofte har et behov for at nationalisere billedkunstnere.
Lüpertz er da også født i, hvad der i dag er Tjekkiet - tidligere Böhmen - i 1941. Han blev altså født, da 2. Verdenskrig er i sin indledning.
Hans forfædre er fra forskellige nationer i Europa, og måske her årsagen skal findes i, at han ser sig primært som europæer. Ikke desto mindre bliver han opfattet som en væsentlig tysk kunstner i nutiden.
Udstillingen, jeg omtaler her - og som jeg har omtalt tidligere på denne blog, finder sted på Museum Jorn i Silkeborg, som hermed indskriver Markus Lüpertz i rækken af væsentlige tyske samtidskunstnere, man i de senere år har vist på museet.
Maleri er et kodeord i relation til Lüpertz, men man bør også se ham som en billedhugger af en vis betydning.
Jeg har skrevet en anmeldelse af udstillingen på Museum Jorn, og den vil blive publiceret i en landsdækkende avis inden for kort tid.
