torsdag den 5. november 2020

Vadehavets kunst i Ribe

 

Heinrich Dohm: 'Solbad. Kvinder på Sønderho Strand. Fanø', 1932. Olie på lærred, 155 x 205 cm.

For 100 år siden blev Sønderjylland genforenet med kongeriget og for 10 år siden blev Vadehavet udnævnt til nationalpark. 

Disse begivenheder har man valgt at markere på Ribe Kunstmuseum med en udstilling med værker af kunstnere, der har ladet sig inspirere af marsken og miljøet. 

Da jeg besøgte udstillingen i Ribe, erfarede jeg til min store glæde, at Fanø fylder en del på udstillingen, hvilket blandt andet kan ses på illustrationen, der ledsager dette blogindlæg. 

Jeg har netop afsendt en anmeldelse af udstillingen til redaktionen, og denne kan sandsynligvis læses ganske snart på Jyllands-Postens hjemmeside. 

Udstillingen i Ribe kan ses frem til d. 10. januar 2021.