fredag den 16. april 2021

Kunst fra det mystiske kontinent på ARoS

 

'This is Not Africa - Unlearn What You have Learned' - installationsfoto (foto: Anders Sune Berg)


"En bred vifte af værker skabt af 26 toneangivende samtidskunstnere fra eller med tilknytning til det afrikanske kontinent". 

Således hedder det i kunstmuseet ARoS' pressemeddelelse vedrørende udstillingen 'This is Not Africa - Unlearn What You have Learned', som åbner på museet den dag den generelle genåbning af museer og udstillingsinstitutioner, finder sted, nemlig onsdag d. 21. april. 

Jeg tror, at kunstscenen i Afrika er præget af lige så meget mystik som kontinentet generelt. Oftest, når man hører nyheder fra verdensdelen, handler det om brutalitet, fattigdom, korruption og hungersnød, men naturligvis skabes der kunst på et grundlag eller måske nærmere på trods af de nævnte forhold. 

Det vil jeg glæde mig til at opleve, når museet afholder pressevisning et par dage, inden udstillingen åbner for publikum. 

Den varer i øvrigt helt frem til d. 24. oktober 2021.