lørdag den 1. oktober 2022

Tyskland i 1920'erne på Louisiana

 

'Det kolde øje - Tyskland i 1920'erne': George Grosz: 'Portræt af forfatteren Max Hermann-Nieβe', 1925. Olie på lærred. 100 x 101,5 cm. (foto: Kunsthal Mannheim/Cem Yüctas)

»I kølvandet på Første Verdenskrig gennemlever det tyske samfund nogle turbulente år med dyb fattigdom og politisk uro, samtidig med at demokratiet med Weimarrepublikken oplever en kortvarig opblomstring, inden dens frihedskultur kraftig indsnævres med nazisternes magtovertagelse i 1933. Det er mellemkrigsårenes rige og bredt udfoldede kulturliv, som udstillingen tegner konturerne af«


Det er fra en ny udgave af magasinet Louisiana Revy, at citatet herover er hentet og udstillingen, der refereres til er 'Det kolde øje - Tyskland i 1920'erne', som kan ses på Louisiana i Humlebæk i perioden fra d. 14. oktober 2022 til d. 19. februar 2023. 


Jeg er så heldig, at fruen i huset er medlem af Louisiana Klubben, og derfor får vi disse publikationer ikke mindst til glæde for mig.