fredag den 28. oktober 2022

Sjældent fokus på grafikken

 

Olivia Holm-Møller: 'Unge piger gående langs stranden', u.å. Radering (pressefoto: Holstebro Kunstmuseum)

Olivia Holm-Møller er i de senere år blevet stærkt belyst på Holstebro Kunstmuseum - som maler, primært, men samme kunstner har faktisk en rimelig omfattende grafisk produktion bag sig og netop dén, bliver der nu fokuseret på dels i kraft af en udstilling af kunstnerens grafiske arbejder på museet og en bog omhandlende netop Holm-Møllers grafik. 

Bogen er forfattet af kunsthistoriker dr.phil. Lennart Gottlieb, og er man bekendt med hans forfatterskab, bør man forvente en grundig historisk redegørelse af Olivia Holm-Møllers grafiske værk. 

Udstillingen kan ses i perioden 5. november, hvor bogen 'Olivia Holm-Møller - Raderinger og kunstnerliv' også lanceres, og indtil d. 16. april 2023.