»Det er påfaldende, at lige præcis blomsterne, bladene, træerne, og landskaberne får en næsten sublim smuk karakter af at blive vævet af blød tråd. Og går man tæt på værkerne, vil man opleve, hvordan trådene danner topografiske lag i billedet. Hvor det digitale billede er helt fladt, er det vævede som jorden set fra himlen«
Politikens kunstanmelder Mathias Kryger har besøgt ARoS med henblik på at anmelde Cindy Sherman-udstillingen 'Tapestries', og hans iagttagelser ledsages af en form for ironi over, hvor vanskeligt det er fysisk at få adgang til museet i en tid, hvor den normale hovedindgang er afspærret pga. af en større ombygning af arealet foran ARoS.
Man må »stavre som et stivbenet hestemenneske op ad den underlige trappesliske med de ekstremt urytmiske trappetrin på museets bagside. Hyp, hyp«.
Sådan oplever jeg det også, og af samme årsag bruger jeg for det meste elevatoren, når jeg skal fra gadeplan og op til Niveau 4, hvor museets foyer er indrettet.
Kryger og jeg er på bølgelængde i relation til antallet af henholdsvis hjerter og stjerner. Fire ud af seks mulige giver vi til udstillingen, der kan ses frem til d. 5. juni.
