Parken ved Musikhuset og ARoS i Aarhus i sin nye udformning. I forgrunden ses den udvendige del af James Turrells The Dome (visualisering: Schønherr)
»Visionen er at styrke parken som byens grønne hjertekammer, og vi vil samle det, som vi kalder det aarhusianske Akropolis, som betyder den høje by - for vi ligger på byens højeste punkt«
Udtalelsen er fremsat i en artikel i Jyllands-Postens Aarhus-sektion af Rikke Juul Gram, som er partner i landskabsarkitektvirksomheden Schønherr, som i samarbejde med blandt andre billedkunstneren Morten Stræde har vundet opgaven at skabe et nyt parkområde ved ARoS og Musikhuset i Aarhus.
Området forventes indviet i 2025, når ARoS har afsluttet bygningen af The Dome, som vil blive en imposant installation af den amerikanske kunstner James Turrell.