mandag den 8. april 2024

Forfatteren Laugesen om billedkunstneren Mortensen

 

Installationsfoto med maleriet ’Opus Normandie’ fra 1955, som måler hele 130 x 908 cm. (foto: Mads Smidstrup/ARoS)

Syv etuder i tusch uden titel fra 1948 (foto: Mads Smidstrup/ARoS)

»Men jeg synes faktisk, at Richard Mortensen placerer sig det eneste rigtige sted, taget i betragtning, at der netop ikke findes noget rigtigt sted eller nogen passende position, fordi intet af det, der skal foregå, endnu findes som andet end kunstnerens mulige værk«


Det er næsten altid en fornøjelse at læse Peter Laugesens kunstanmeldelser i Information. 


Som det sporadisk fremgår af citatet herover, har Laugesen været på besøg på ARoS for at tage bestik af Richard Mortensen-udstillingen ’Mellem Linierne’. 


Det bør næsten være indlysende, at forfatteren Laugesen lægger en del vægt over på det mulige litterære indhold hos billedkunstneren Mortensen. 


I samme moment bliver et musikalsk issue bragt ind i fortællingen, hvilket fremhæves i rubrikken: »Man kan danse til Richard Mortensens billeder. Det vil jeg opfordre til at gøre«. 


Jeg tror imidlertid, jeg springer over denne del af begivenheden over og nøjes med at konstatere, at udstillingen kan ses på ARoS frem til d. 1. september.