tirsdag den 25. februar 2025

Larsen Stevns på Skovgaard Museet

 

Niels Larsen Stevns: ’Ved den udtørrede Damhus Sø’, 1908. Ole på lærred. 56 x 72 cm. (foto: Niels Fabæk)

»Hans landskaber er mere end blot naturmalerier – de skaber en samhørighed mellem mennesket og naturen. Stevns malede nødens og naturens drama, men også dens stille skønhed, hvilket gav en særlig dybde til oplevelsen«


Når nu det i samtidskunsten anses for værende en anelse banalt og utidssvarende at beskæftige sig med landskabet som billedkunstner, er det godt, at vi i den danske kunsthistorie har et stort bagkatalog at trække på, når det drejer sig om landskabsmaleriet som genre. 


Ganske snart åbner på Skovgaard Museet i Viborg en udstilling med titlen ’Landskab i farver’ med værker af Niels Larsen Stevns, og det er netop en tilsvarende udstilling, dengang dog suppleret med værker af den danske kunstner Signe Klejs, der fandt sted på Vendsyssel Kunstmuseum indtil for nylig, som har dannet grundlag for en anmeldelse foretaget af Pia Haupt på KULTURINFORMATION, hvorfra citatet herover er hentet. 


Jeg er blevet inviteret til preview og åbning af udstillingen i Viborg, og glæder mig til at opleve Niels Larsen Stevns i et miljø, der passer perfekt ind i malerens historik. 


Han levede fra 1864 til 1941, og var blandt andet Joakim Skovgaards assistent på den store udsmykning af Viborg Domkirke. 


Ikke mindst derfor er det naturligt, at han nu kan ses på Skovgaard Museet, der er beliggende klos op og ned af Domkirken. 


Udstillingen kan ses fra d. 8. marts til d. 10. august 2025.