Kunstnerspirer på vingerne

Det Hemmelige Galleri i Herning viser udstillingen HOT WINGS med unge kunstneriske talenter fra de tre jyske Billedkunstneriske Grundkurser (BGK) i Esbjerg, Holstebro og Ålborg.

Lad det være sagt med det samme: Maleriet dominerer på HOT WINGS, som viser hvad unge, vordende kunstnere fra De Billedkunstneriske Grundkurser repræsenterer. Og i forlængelse heraf er det også ret tydeligt hvorfra inspirationen stammer. Det virker naturligt, at de unge kunstnere finder udtryk og virkemidler i deres egen samtid. Dette bevirker at man oplever det indholdsmæssige i de mange værker, som noget man har set andetsteds.

På opdagelse
Dermed ikke være sagt, at grundkursuseleverne gebærder sig som epigoner af deres mere eller mindre anerkendte og langt mere erfarne kollegaer i kunstverdenen. Samtidskunstens sprog er universelt – og det ville ikke være oplagt, hvis tidens billedsprog ikke også blev talt på denne bredtfavnende udstilling.

Det er et sympatisk sats, som indehaveren af Det Hemmelige Galleri i Herning, Ole Sejersen, har gjort ved at præsentere et antal unge kunstnere, som endnu ikke har manifesteret sig i en overordnet forstand. Af samme årsag er det derfor meget spændende at gå på opdagelse i den omfattende udstilling. Man bliver bogstaveligt bombarderet af helt ukendte indtryk, som nødvendigvis giver anledning til et par grundige iagttagelser.

Seværdig kuratering
Kuratering er som bekendt en del af tidens udstillingsvirksomhed og HOT WINGS er da også blevet kurateret af billedkunstner Thomas Wolsing og kunsthistoriker – og leder af Kunstpakhuset i Ikast – Bente Jensen. De har bestræbt sig på at skabe en tæt og seværdig udstilling uden gennemgående tematik. Mange kunstnere er repræsenteret. Alene af dén grund burde det være vanskeligt at skabe harmoni i et ellers velindrettet galleri. At det så et lang stykke hen ad vejen er lykkes, kunne måske tilskrives udstillernes fælles referencer?

Det oplagte talent
Når man går på opdagelse i et sådant univers, har man naturligvis fokus på ”det oplagte talent”. Det vil være indlysende at en del af disse unge om få år vil være at finde på kunstakademierne. Nogle vil brænde igennem her og andre vil måske brænde ud? Men hvis man skal anlægge et forholdsvist objektivt fremsyn, vil der bestemt være navne her, som man vil se igen. Der er masser af talent… Ingen nævnt og ingen glemt!

Udstillingen på Det Hemmelige Galleri, Bredgade 5A i Herning varer indtil 28. juni 2008.

Smag og behag

Jeg har netop modtaget lørdagsposten. Der var ingen breve - og dét er både godt og skidt. Der er således ingen forsendelser med ferniseringsindbydelser eller en lille hilsen fra én af mine venner. Det sidste hører nu også til sjældenhederne - de udtrykker sig oftest elektronisk. Det gode er, at der heller ikke ligger én eller flere ubehagelige rudekuverter og griner af mig under brevsprækken.

Til gengæld lå der en mindre stak kataloger fra forskellige næringsdrivende og forretningskæder - heriblandt et foretagende, der kalder sig noget så besynderligt som "Smag og Behag". Det viser sig at være en møbel- eller nærmere indretningskæde, der bruger slogan'et "Møbler du vil hjem til"... Jeg bladrer hurtigt kataloget igennem og finder forholdsvist omgående ud af, at hvis de møbler befandt sig på min husstand, ville jeg tilbringe rigtigt meget tid ude.

Smag er, som bekendt, en flytbar størrelse - og i øvrigt noget, som de fleste kun besidder, når det drejer sig om madvarer. "Jeg kan ikke li' det!" OK, hvis det afstedkommer en fysisk reaktion, som f.eks. opkastning, når man indtager dette eller hint, er fænomenet forståeligt nok. Med den visuelle smag forholder det sig helt anderledes. De fleste accepterer umådelige mængder af grimhed i deres hverdag. Så kunne man, hvis det ellers måtte føles relevant, tage fænomenet "behag" under behandling? Jojo, kommer tid, kommer råd!!!

Umiddelbart efter, at jeg havde spottet butikskædens mainstream-kulturelle møbelfilosofi, stak noget mig i øjet: "ÆGTE MALERIER I DOBBELT BLINDRAMME". Tak for dén! 30x30 cm. Normalpris kr. 499,-... NU kr. 99,-. Spar 400,-. Det sidste tror jeg ikke, at man behøver besidde specielle matamatiske egenskaber for at regne ud?

Det pudsige ved disse skilderier er, at man rubricerer dem som "ægte". Hverken kunstnerens identitet eller værkernes overordnede kunstneriske legitimitet optræder i annoncen. Blot nogle gengivelser af nogle rød-brune rædsler, som altså kan erhverves for den nette sum af.... Ja, en flad hund - pånær en krone.

Det afbillede "ægte maleri" kan ikke fås til denne spotpris. Det koster faktisk et par tusinde. Til gengæld besidder det målene 100x80 cm. Kunstnerens identitet er heller ikke her afsløret! Var der ikke en kunstanmelder, der engang lancerede begrebet "fiduskunst"? Jo, der var! Men han er død nu; men fup og svindel florerer endnu...

Men det er jo smag og behag!!!!!

Detaljens graciøse magi

Man sidder og iagttager billedet, som står på staffeliet – næsten færdigt! Et enkelt element ude til højre skal afsluttes, inden maleriet står i sin færdige form.

Det burde være enkelt! Jeg ser, går ind til computeren og åbner min mail. Ingenting...! Jeg giver en kommentar på et blogsite ved navn 24.dk, går tilbage på værkstedet og foretager nogle justeringer. Den definitive detalje rører jeg ikke – endnu!

Jeg spadserer ned i haven. Ser med tilfredshed, at nye valmuer nu står i blomst. Farven er rødorange. Jeg overvejer om den sidste detalje i maleriet, måske kunne være rodfæstet i præcist denne farve. Tilbage på værkstedet konkluderer jeg, at det ville være forbundet med et kreativt suicidie at gøre det.

Jeg placerer noget glanslys i en cirkulær form – og får derved denne til at komme mig i møde. Formen træder frem som en ring, der er frigjort fra billedplanet. Jeg er tilfreds! Jeg går tilbage til computeren og forholdsvist omgående tilbage til min detalje. Nu har jeg fundet ud af, hvordan det skal løses. Det er ikke et problem; og har aldrig været det, men nogle gange skal man modarbejde sine egne rutiner og prøve at lave spændinger, der udelukkende fungerer i relation til de logiske handlinger, som er foretaget tidligere.

Jeg prøver, at sammestykke harmonien imod disharmonien. Komplimentære kollisioner contra den farveproportionelle orden. Der er tilsyneladende balance i regnskabet. Jeg kunne gøre billedet færdigt på under ét minut; men jeg udsætter lige endnu en gang, går ind og skriver denne blog og vil derefter gå tilbage og fædiggøre værket. Så vil jeg efterfølgende sidde krukket og fjollet og sole mig i selvtilfredshedens klare lys, før nye problemer dukker op. Jeg ved, det ikke varer længe.

Aftenarbejde

Noget meget usædvanligt er sket på værkstedet: Et maleri blev færdiggjort i en sen aftenstund, umiddelbart inden sengetid.

Jeg plejer normalt aldrig at male på dét tidspunkt, da jeg er bange for at ligge søvnløs efterfølgende, enten på grund af irritation over et ikke tilfredsstillende resultat eller på grund af al for stor og urealistisk begejstring over endnu en gang at have skabt et værk af kunsthistorisk betydning.

Jeg faldt dog i søvn omgående!

Visitkort

Det er en mangel! Nogen vil sige, at det direkte er en fejl... Jeg har ikke fået mig taget sammen til at få lavet visitkort! Det vil sige: Jeg havde nogle en gang, som jeg selv havde udarbejdet på publisher. Det tog mig en hulens masse tid, da jeg ikke er den store computer-ørn - og da slet ikke déngang!

Til gengæld FÅR jeg mange visitkort - og er altså på trods heraf ikke i stand til at levere et tilbage. Jeg må bede nysgerrige om at logge sig ind på min hjemmeside, hvis adresse jeg møjsommeligt skriver ned på alle forhåndenværende materialer. Servietter, papirsduge, små tarvelige bon'er eller sågar cigaretpakker.

I går fik jeg et visitkort, som på alle måder er usædvanligt. En litograf, som jeg traf til en fernisering fremviste et visitkort, som man roligt kan sige "sparker mås". Naturligvis er kortet udarbejdet litografisk - altså som originaltryk... Ikke printet ud på en sølle ink-jet printer eller i off-set.

Kunstneren bag Saxum Lithos originale kort er Søren Behnke (alias Papfar), som måske ikke endnu er kendt bredt herhjemme? Men det bliver han. Det føler jeg mig oprigtigt overbevist om.

Søren Behnke har allerede gjort sig bemærket på udstillinger herhjemme med sine dybt originale værker, der bl.a. er udført i et så uprætentiøst materiale som bølgepap. Han har ligeledes eksperimenteret med papkunst i det offentlige byrum. Men her optræder han altså som visitkort-designer.

Shine a light on me

"Hvad sker der med dig, når du står på scenen over for 100.000 begejstrede fans?" Spørgsmålet bliver stillet til Keith Richards under én af de historiske klip med Rolling Stones, der supplerer koncerten, der danner udgangspunkt i filmen 'Shine a Light', der er mesterligt iscenesat og instrueret af Martin Scorsese. Keith's svar på det stillede spørgsmål: "Jeg vågner...."

Der er mange svedne smil i 'Shine a Light'. I et andet interview bliver Ron Wood og Keith stillet over for spørgsmålet vedr. hvem der er den bedste guitarist af de to. Wood siger lakonisk: "Både Keith og jeg ved, at det er jeg", hvor efter Keith, med en undtagelsesvis alvorlig mine korrigerer: "Vi er begge ret lousy guitarister; men sammen er vi bedre end ti andre".

Disse indslag er blot nogle få af en række, der i et ganske harmonisk forløb afbryder koncertdelen på en helt forrygende måde. Det er meget væsentligt at påpege, at der ikke her er tale om en koncert-video. Her er tale om en decideret film, som har de agerende musikere i hovedrollerne. Billederne er helt overbevisende filmet og ikke mindst sammenklippet. Man befinder sig bogstaveligt i orkanens øje - og en orkan på en scene er nok det mest kvalificerede bud på Mick Jaggers egenskaber som entertainer, performer og ikke mindst rocksanger.

I et næsten rørende moment optræder Jagger paradoksalt ikke. Her synger - eller reciterer - Richards sin gamle 'You Got the Silver' fra 'Let it Bleed' fra ´69. Nummer to i en serie af klassikere med Stones. Ron Woods akustiske slideguitarspil nærmer sig verdensklasse, selv om det er mere effektivt end egentligt virtouøst.

Et andet overraskende moment: 'As Tears go By', som Jagger præsenterer som et nummer, man syntes for pinligt at indspille i sin tid - og som man derfor forærede væk. Marianne Faithful fik sit gennembrud med netop denne sang midt i 60'erne. Siden er hun som bekendt trådt voldsomt i karakter som solist med helt andre og langt mere stoflige udtryk.

Rolling Stones er et band med et gigantisk bagkatalog. Derfor er der massevis af numre at vælge imellem til sætlisterne. Det sidste fik det sidste grå hår på Martin Scorsese's hoved til at blive hvidt. Han blev præsenteret for sætlisten fire minutter før bandet gik på i Beacon Theater i NYC.Martin Scorsese har med 'Shine a Light' bekræftet at han kan noget med musik og film. Sidst vi fik dét bevist var helt tilbage midt i 70'erne, da han lavede den fremragende 'The Last Waltz', der belyste The Bands afskedskoncert. I dén film var Ron Wood faktisk også med. Så han er den eneste, der har optrådt i begge film. Til gengæld er han forfremmet til én af hovedrolleindehaverne i 'Shine a Light'. Ronnie er et vigtigt medlem i Stones her 33 år efter sin indtræden i gruppen.

Slå en streg i sandet

For første gang ved Vesterhavet i år. Det var fantastisk at få svitset ballerne ved Husby Klit lørdag den 31. maj. Solen skinnede fra en skyfri himmel under hele besøget ved stranden, der er beliggende ret tæt på Vedersø. Kaj Muns gamle sogn.

Der var ikke mange ved stranden dén dag. I det mindste ikke de 2-300 meter nord for parkeringspladsen, som vi plejer at være på. Jeg slog nogle streger i sandet. Ordværket herover var allerede ved at være dækket af et tyndt lag sand, da vi forlod spottet – godt gennemstegte.

I skrivende stund sidder jeg og tænker over, om det måske var lige i overkanten med den megen middagssol. Brystpartiet ser lidt overophedet ud – og hvad med resten af kroppen?