Klein-blå

”Logisk set er blå ikke en mere åndelig farve end hvid, purpur eller vinrød, men Klein gjorde sit valg af farve indiskutabelt og uundgåeligt ved i sin praksis at udelukke alle andre muligheder. Det var monokromien som monomani”

Af citater fra anmeldelser fra udstillingen Klein / Byars / Kapoor på kunstmuseet ARoS er vi nået til Peter Michael Hornongs i Politiken.

Han giver udstillingen, som han i øvrigt beskriver: ”Det er en til tider ganske effektfuld, umiddelbart overskuelig, men også krævende udstilling, fordi den ikke har nogen figurationer og genkendelsesmuligheder”.

Horning giver fem ud af seks hjerter.

larssvanholm.dk 10 år

17. marts 2003 blev domænet larssvanholm.dk registreret hos DK-Hostmaster, og få dage efter blev en endnu mere primitiv, end man oplever det i dag, udgave af dette website sendt ud i cyperspace.

Dette synes jeg dog er værd at markere! Før da, var jeg tilknyttet et af de første præsentationssites på det – dengang – helt nye medie, Internettet. Det hed ArtguideDenmark, og var en portal, hvor man – mod en vis betaling kunne få uploadet sine billedfiler samt et cv.

Der er løbet meget vand igennem Gudenåen siden dengang.

Direktørens valg

Når man har deltaget i pressemøderne på ARoS, er man altid blevet mødt af en direktør for museet, der har været voldsomt engageret i de skiftende aktuelle udstillinger.

Jens Erik Sørensen har ofte formidlet sin entusiasme omkring de mangefacetterede udstillinger på en måde, der muligvis har stillet de forskellige kuratoriske medarbejdere en anelse i skyggen; men det ser man gerne gennem fingre med, da der ingen tvivl er om, at han faktisk i kraft af sin ildhu har været i stand til at skaffe store navne til Aarhus.

Når sådan en person som et statement over et langt virke på et kunstmuseum får lov til at gå magasinerne igennem med henblik på at skabe ’Director’s Choise’ som en naturlig afslutning på sin direktørkarriere, er det næsten indlysende at samme begejstring er svær at tøjle; og netop derfor stikker netop denne udstilling – med undertitlen 7-9-13 – ud i mange forskellige retninger.

Nogle vil måske anfægte manglen på ”rød tråd”; men lad det ligge! Der er under alle omstændigheder meget at se på – og det vil være synd at sige, at JES i alle tilfælde har taget populistiske valg.

Dokumentar fra værkstedet

Jeg tror mange – i hvert fald indtil det bliver en vane, og selvforståelsen styrkes – oplever at se sig selv på film, video eller sågar på TV som et ret grænseoverskridende fænomen.

Det er på sin vis helt naturligt, da man ikke er vant til at se, og i særdeleshed høre, sig selv udefra. Personligt tror jeg aldrig, jeg vænner mig til det; men jeg er på den anden side set så nysgerrig efter at finde ud af, hvordan jeg optræder, at jeg ser resultaterne af diverse dokumentaristers skildringer af mig.

Sidst det skete, var da SRTV's Sergej Schade var på besøg på værkstedet. Det varer en halv time, hvilket måske kan forekomme som lang tid at høre på mine værksetedsteorier?

Men det kan man selv bedømme, da resultatet nu kan ses HER>

ProKK-bestyrelse på vågeblus

Jeg nævnte tidligere på blog'en her, at foreningen ProKKs bestyrelse ville trække sig tilbage på næste generalforsamling, som finder sted mandag d. 18. marts.

Som en konsekvens af, at en samlet bestyrelse for Kunsthal Aarhus, hvor ProKK har administrativ base, har trukket sig i forbindelse med balladen i kunsthallen, har man fra ProKKs bestyrelse netop meddelt at man fortsætter for lavt blus, da det er vigtigt, at ProKK er repræsenteret i den bestyrelse, som snarest skal oprettes på Kunsthal Aarhus.

Hvad alt dette mere præcist indebærer, har jeg lidt svært ved at gennemskue; og jeg overvejer at deltage i generalforsamlingen.

Jeg bør måske lige forklare at ProKK er en forening, der opstod i 2005 på resterne af Foreningen Kunstnernes Hus i Aarhus. ProKK er en forkortelse for Professionelle Kunstnere og Kunsthåndværkere.

7-9-13

Jeg tror ikke museumsdirektør Jens Erik Sørensen behøver banke under bordet, når kunstmuseet ARoS i Aarhus præsenterer udstillingen ’7-9-13 Directors Choise’ om ikke så længe.

Det drejer sig om en udstilling, hvor direktøren, der går af til nytår, har været på jagt efter kunstværker i museets magasiner med henblik på – så at sige – at lave en afskedsudstilling med værker, der måske er en anelse oversete i samlingen; men som alligevel står JES’ hjerte nært. Og det mangles da også bare: han har trods alt været øverste myndighed i institutionen, og dermed ansvarlig for indkøb, i en menneskealder.

Jeg tror vi taler om noget, der ligner et kvart århundrede, og heraf har de sidste ni år været i rollen som direktør for ARoS, som blev indviet i april 2004. Og netop denne begivenhed var faktisk min første seriøse skriveopgave.

Siden har jeg været deltager i mange pressemøder på museet og jeg har også indskrevet mig til dét, der præsenterer JES’ valg af kunstværker til den aktuelle udstilling

Groth-Jensen i Bredgade

Det er ikke så udsædvanligt at Bredgade Kunsthandel i København åbner en ny udstilling.

I princippet er det heller ikke så underligt, at kunstneren, der udstiller i det traditionsbundne galleri hedder J. P. Groth-Jensen, da netop han har været tilknyttet galleriet i en årrække.

Hvad der er usædvanligt er, at i en tid hvor man helst skal være under 40 år for at være interessant i sådanne fora, viser man i Bredgade et retrospektivt blik på en kunstner, der netop er fyldt 94 år.

Jeg har ofte glædet mig over Groth-Jensens landskaber, når jeg har besøgt Bredgade Kunsthandel både på adressen og på kunstmesserne.

Dagligt hygger jeg mig med to fine grafiske arbejder af kunstneren hjemme i stuen på Lyngsøvej i Silkeborg. Groth-Jensen debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1938 og har været medlem af kunstnersammenslutningen Koloristerne siden 1956.