Jeg tror ikke museumsdirektør Jens Erik Sørensen behøver banke under bordet, når kunstmuseet ARoS i Aarhus præsenterer udstillingen ’7-9-13 Directors Choise’ om ikke så længe.
Det drejer sig om en udstilling, hvor direktøren, der går af til nytår, har været på jagt efter kunstværker i museets magasiner med henblik på – så at sige – at lave en afskedsudstilling med værker, der måske er en anelse oversete i samlingen; men som alligevel står JES’ hjerte nært. Og det mangles da også bare: han har trods alt været øverste myndighed i institutionen, og dermed ansvarlig for indkøb, i en menneskealder.
Jeg tror vi taler om noget, der ligner et kvart århundrede, og heraf har de sidste ni år været i rollen som direktør for ARoS, som blev indviet i april 2004. Og netop denne begivenhed var faktisk min første seriøse skriveopgave.
Siden har jeg været deltager i mange pressemøder på museet og jeg har også indskrevet mig til dét, der præsenterer JES’ valg af kunstværker til den aktuelle udstilling