I 2011 oplevede jeg en af de bedre udstillinger på et museum med en dansk kunstner i hovedrollen.
Det drejer sig om en stor udstilling på Kunstmuseet i Tønder, hvor maleren og grafikeren Kehnet Nielsen viste et retrospektivt udvalg af – især – malerier.
Nielsen er kendt for en meget stoflig og pastos malemåde, som ganske vist ikke er specielt trendy; men ikke desto mindre ganske effetktfuld.
Fra et abstrakt udgangspunkt synes det som om, Kehnet Nielsen har opdaget figuren og gjort den til hovedrolleindehaver i sine nyeste værker.
Om denne teori holder stik, kan man få konstateret, når Galerie Møller Witt i Aarhus fredag d. 22. marts åbner en ny separatudstilling med Nielsen. Jeg vil i hvert fald satse på at være til stede ved ferniseringen.