Grotesk grafik

Blandt de 51 grafiske arbejder på ARoS kan man bl.a. se dette groteske selvportræt af Svend Wiig Hansen, der som bekendt er udstillingsaktuel andre steder i Jylland for tiden (pressefoto: ARoS)

Det er gået min opmærksomhed totalt forbi, at man på ARoS Aarhus Kunstmuseum netop har åbnet en udstilling med 51 udvalgte grafiske arbejder fra museets samling. 

Udstillingen viser værker af danske og internationale kunstnere, der har arbejdet med det "groteske" som tema i deres forløb, og blandt de kunstnere, man kan opleve på udstillingen, er navne som danske Jørgen Boberg, Julie Nord og Svend Wiig Hansen samt Picasso, Miro, Max Ernst og - ikke mindst, efter min mening - tyske Horst Janssen. 

Grafikudstillingen 'Grotesk' kan ses på ARoS frem til d. 7. december.

Manet og Goya

"Det grafiske værk er gennemsyret af vrede, indignation og ønsket om at vise, hvor elendigt nogle mennesker har det, og her er således tale om et stærkt politisk værk, længe før den slags blev moderne"

Trine Ross nævner i sin anmeldelse i Politiken af den grafiske udstilling, der på Statens Museum for Kunst parrer Édouard Manet med Francisco Goya, den manglende introduktion som en mangel i forhold til udstillingen. 

Formidling er naturligvis en følsom størrelse i vore dage. Nogle udstillinger skæmmes af ord og beskrivelser op og ned af stolper, hvor andre ikke ledsages af noget som helst. 

Ross giver fire hjerter til 'Manets Goya', som kan ses frem til d. 18. januar 2015.

Efterårets første store auktion med moderne kunst

Auktionshuset Bruun Rasmussen er utvivlsomt det største og mest velrenommerede i Danmark, og en serie dokumentarprogrammer i TV har yderligere skærpet kendskabet til virksomheden blandt de alment kunstinteresserede danskere. 

Ganske vist er Bruun Rasmussen andet og mere end moderne kunst; men det er vel i nogen grad naturligt, at jeg interesserer mig mest for denne side af auktionshusets aktiver. 

Derfor følger jeg også med, når Bruun Rasmussen annoncerer efterårets første auktion med moderne kunst i dagene 23.-24. september. Her kan man finde og byde på værker af danske og internationale kunstnere som f.eks. Asger Jorn (billedet), Tal R, Oluf Høst, Pierre Alechinsky, Karel Appel, Jonathan Meese, Per Kirkeby, Erik A. Frandsen, Michael Kvium og Richard Mortensen. 

Og her nævner jeg blot nogle få i den perlerække af kunstnere, hvis værker kommer under hammeren.

GIGANT - udstillinger med Svend Wiig Hansen

Billedet herover er fra åbningen af den tre-delte udstilling med værker af Svend Wiig Hansen (1922-1997) på HEART i Herning. 

Man kan næsten sige, der er tale om et dobbeltportræt, da fotoet viser HEARTs direktør Holger Reenberg foran en kæmpe fotostat af Wiig Hansen. 

De tre udstillinger finder sted på Brundlund Slot i Aabenraa, Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum og HEART i Herning.

Niels Corfitzen i 101 Kunstnere

Maleren Niels Corfitzen lærte jeg at kende ved vort fælles engagement hos Copenhart Gallery for nogle år siden.

Man kan roligt sige, at Corfitzen har fået sin kunstneriske karriere placeret i et godt spor. Blandt andet har jeg skrevet om ham, da han udstillede hos Galleriet Jørgen Østergaard i Ikast for noget tid siden. 

For nyligt fik jeg så mulighed for at skrive mere om Corfitzen, da han spurgte mig. om jeg ville lave et portræt til bogen 101 Kunstnere, som redigeres og udgives af Tom Jørgensen, der tillige fungerer som kunstanmelder på Jyllands-Posten samt som chefredaktør på Kunstavisen. 

Jeg synes, der er kommet en god og beskrivende tekst ud af mine anstrengelser og teksten kan læses i et opslag fra bogen herover.

HEART og publikum

"Hvis du insisterer på at drive et museum med en hovedmission, der går i retning af samtidskunst og nye medier, kommer du til at leve med røven i vandskorpen. Medmindre du har ubegrænsede midler og tonstung politisk opbakning"

Udtalelsen er fremsat af museumsdirektør Holger Reenberg, kunstmuseet HEART i Herning i forbindelse med en artikel af Kjeld Hybel i Politiken. 

Dermed melder Reenberg sig ind i diskussionen om, hvorvidt kunstmuseer blot skal vise, hvad publikum angiveligt gerne vil se, eller om samme museer skal tage chancer med mere eksperimenterende udstillinger. 

Debatten har kørt i nogen tid, og begyndte vel for alvor, da Politiken satte et kritisk lys på kunstmuseet Louisianas udstillingsprofil. 

HEART er som bekendt aktuel med en stor udstilling med Svend Wiig Hansen - og netop dén udstilling besidder man fra museet visse forhåbninger til, når det drejer sig om besøgstal. 

Man kan læse om Wiig Hansen andet steds på blog'en her.

Svend Wiig Hansen i tre dele

Når man skal beskrive billedkunstneren Svend Wiig Hansens kunstneriske løbebane og livsforløb, kan man umuligt gøre det gennem blot én udstilling. Derfor viser hele tre udstillingsinstitutioner en stor udstilling med kunstneren. 

Svend Wiig Hansen blev født i 1922 og døde i 1997, og i de mellemliggende år spillede Wiig Hansen som maler, grafiker og billedhugger en væsentlig rolle på den danske kunstscene. 

Flere af hans værker blev af samtiden betragtet som kontroversielle i kraft af deres ligefremme og direkte udtryk. En af de store skandaler var en skulptur, som kunstneren kaldte 'Moder Jord', som forestillede en frodig kvinde i siddende stilling, som ikke lagde skjul på, at det var en kvinde, man havde med at gøre. 

Skulpturen var skabt som offentlig, kommunal udsmykning; men den pågældende kommune ville hverken eje eller have skulpturen - og derfor blev den placeret i Herning Kunstmuseums samling. 

I dag hedder Herning Kunstmuseum HEART, og netop her samt hos naboen Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum og Brundlund Slot i Aabenraa, kan man opleve udstillingen 'GIGANT' om og med Wiig Hansen. 

Jeg regner med at være på plads, når de to af udstillingerne åbner i Herning fredag d. 5. september.