Mens vi venter på sommeren

Læsely tegnet af Dorte Mandrup 2007 (foto: KunstCentret Silkeborg Bad)

I skrivende stund har, hvad vi kunne beskrive som "sommer", ret lange udsigter. Sidste år ved denne tid lå jeg og slangede mig ved stranden - eller søgte jeg ly for den kølige vind bag en høfte? Hukommelse har det med at optræde stærkt subjektivt nogle gange. 

Ikke desto mindre åbner ganske snart udstillingen 'Sommerlandets arkitektur' med undertitlen 'Drømmen om det gode liv' på KunstCentret Silkeborg Bad, og det er efterhånden længe siden, jeg modtog en bog med samme titel som udstillingen, hvilket blot har skærpet min nysgerrighed. 

I publikationen findes der adskillige eksempler på ny og ældre arkitektur, som alsidigt viser sommerresidensen, hvad enten der er tale om et slot, en villa, et klassisk sommerhus eller blot et beskedent kolonihavehus. 

Jeg vil glæde mig til udstillingen - akkurat som jeg vil glæde mig til at tilbringe lidt mere tid udendørs generelt. Nu har vinteren varet længe nok! 

Udstillingen på Silkeborg Bad kan ses fra d. 12. maj og frem til d. 29. september, og jeg anmelder den.

Drømmen om Danmark i rødt

Vilhelm Kyhn: 'Himmelbjerget set fra Lynghoved', 1882

'Drømmen om Danmark' - installationview i rødt

Jeg indrømmer gerne i disse tider, hvor et folketingsvalg er nært forestående, at overskriften kan forstås på en ganske entydig måde; men der er imidlertid noget helt andet på spil end en politisk dagsorden. 

Det drejer sig om udstillingen 'Drømmen om Danmark', der netop nu kan ses på ARoS i Aarhus. 

Udstillingen er iscenesat i en rød udstillingsarkitektur, og her er der nok ingen tvivl om, at den røde farve repræsenterer Dannebrog frem for en politisk dagsorden. 

Udstillingen tager afsæt i nationalromantikken, som den fremstillede sig selv i den sidste halvdel af 1800-tallet, og den er faktisk kendetegnet ved at vise et antal kunstnere, som måske ikke er så kendte af de fleste. 

Perioden kom som bekendt efter Guldalderen i dansk kunst, og de fleste af dén epokes kunstnere har jo netop opnået en næsten legendarisk status herhjemme, så man kan muligvis beskrive perioden derefter som en lidt fersk periode i den danske kunsthistorie. 

Ikke desto mindre rummer den aktuelle udstilling glimrende eksempler på, hvad der blev produceret af malerier dengang, hvilket bliver vist med et større antal værker fra museets samling. Det kan man se på ARoS frem til d. 18. august.

Fem hjerter til Koch og Leonardo

"Hvis man ikke holder af lange, udspekulerede billedanalyser og -tolkninger, vil man hurtigt som læser komme på god fod med denne bog. For den rummer ikke noget af den type prosa, der så nemt kan flytte opmærksomheden over på bogens forfatter og væk fra dens emne"

I anledning af 500-året for Leonardo da Vincis død for nyligt, er der blevet udgivet en monografi om kunstneren og videnskabsmanden forfattet af filosoffen og videnskabsteoretikeren Carl Henrik Koch, og citatet herover stammer fra Peter Michael Hornungs anmeldelse af netop denne udgivelse i dagbladet Politiken. 

Her fremhæver Hornung blandt andet Kochs evne til at beskrive temaet uhyre klart og koncist. 

Et lidt underlig detalje angående denne udgivelse er, at prisen, som Hornung angiver til 500 kr., varierer ganske meget alt efter, hvor man vælger at købe den. 

Et hurtigt blik på PriceRunner bekræfter en prisforskel fra 410 kr. incl. fragt hos Gucca.dk til 664 kr. hos Bog & Idé, hvilket også er incl. fragt. Man kan købe bogen i en fysisk butik hos Bog & Idé til kr. 649,95. 

Hos Arnold Busck koster bogen 499,95, og det er sikkert den pris, der har dannet udgangspunkt i Hornungs anmeldelse til fem ud af seks hjerter i Politiken.

Fomsgaard hos MøllerWitt

Jes Fomsgaard: 'Oil', akryl og blandteknik på lærred, 150 x 120 cm. (foto: Galerie MøllerWitt)

"Disse nye værker er en undersøgelse af den topologiske bevægelse - hvor kunstens virtuelle evne erstatter det faktuelle med det mulige. Dermed synliggøres kompleksiteten og bevægelsen i de "rum", vi er en del af. Således skabes absurde scener, der danner kulisserne for vort liv. At bevæge sig ind i de kulisser uden kort, er som at navigere i et "Kafask rum", hvor det meningsløse er at foretrække"

Lyder teksten i dette uddrag af pressemeddelelsen i association til Jes Fomsgaards kommende udstilling 'Artificiel Move' hos Galerie MøllerWitt i Aarhus ret "langhåret", tror jeg ikke at dette er tilsigtet af hverken kunstner eller galleri; men man kan naturligvis aldrig vide. 

Uanset hvad, har Fomsgaard de seneste årtier beskæftiget sig med temaer, der ganske oplagt bekræfter udstillingens titel med afsæt i en artificiel verden, hvor det ofte surreelle møder magiske arkitektoniske enheder - ofte iagttaget i fra et fugleperspektivisk view. 

Udstillingen hos MøllerWitt i Christiansgade i Aarhus C. kan ses i perioden 10. maj-26. juni.

Ind til benet

Installationsfotos fra udstillingen 'Tomorrow is the Question' på ARoS med værker af Julian Charrièrre, Mona Hatoum og Doug Aitken (fotos: Anders Sune Berg)

"Du skal forholde dig til det, du ser, og bevæge dig med værkerne ud over afgrundene, ned i svineriet og ind i de rum, som er smertefulde, fordi de minder os om det, vi er ved at miste. Gør du det, er udstillingen en form for renselse, idet den usentimentalt skærer alt det overflødige væk for at komme ind til benet af de udfordringer, vi som art står overfor"

Der har blandt kunstanmeldere været forskellige meninger om udstillingen 'Tomorrow is the Question', som for tiden finder sted på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Som jeg tidligere har nævnt her på siden, og som udstillingstitlen antyder, går de mange indflydelsesrige samtidskunstnere, der optræder, i clinch med jordklodens potentielle fremtid, og disse bud på fremtidsscenarier har Trine Rytter Andersen givet en grundig og kvalificeret beskrivelse med på vejen i en anmeldelse på kunstportalen Kunsten.nu. 

Bevidstheden om de biologiske forhold, der truer planeten, skinner tydeligt igennem hos anmelderen, som blandt andet peger på et politisk system, der til stadighed fordrer vækst i et uendeligt, bevidstløst forløb. 

Således spørger hun retorisk i teksten: "Hvordan overkommer vi den herskende tilstand, hvor forestillingen om en radikal ændring af verden og mennesket udtrykkes som et individualiseret påbud om at leve op til markedets skiftende krav og deltage i den neoliberale kapitalismes endeløse forbrugsræs?" 

Det lyder måske overordnet som en lidt frelst analyse udformet som et spørgsmål, men pointen vil en dag stå klokkeklar for klodens beboere, når fascinationen for vækst har udsultet planeten og fjernet ethvert grundlag for alment liv. 

Udstillingen 'Tomorrow is the Question' kræver noget af beskueren - ikke mindst tid. Den kan ses og opleves på ARoS frem til d. 4. august 2019.  

Udstilling i utraditionelt forum

Udstillingsviews primært med gengivelser af værker af Bjørn Eriksen, Jens Galschiøt og mig.

Når ens malerier af lyrisk/ekspressionistisk karakter bliver udstillet i et rum, der er præget af industrielt forfald og en masse løsøre af forskellig karakter, er det indlysende, at man er udfordret hårdt i forhold til at værkerne slår igennem på et visuelt plan. 

Ikke desto mindre er det sådan, det forholder sig i forbindelse med mine otte værkers deltagelse i en pop-up-udstilling, der fandt sted på vegne af Jarsbo Contemporary Art i området ved Aarhus Havn i dagene fra d. 2.-5. maj. 

Jeg foretog en artist talk for en lille eksklusiv skare af kunstinteresserede på åbningsdagen, og den føler jeg, var ganske vellykket. 

Udstillingen viser i øvrigt værker af et bredt udsnit af galleriets faste kunstnere - foruden mig, der deltog som gæst.

Stirrende og sitrende

Wiliam Skotte Olsen: 'Forsamling', 1970, olie på lærred

"Den eneste måde han efterhånden kunne kommunikere med omverdenen på, var gennem sine billeder. Billeder, der stirrer stærkt tilbage på os, som regel gennem drømmenes og hallucinationernes flimrende membran. Men de er ikke sådan at komme af med lige med det samme. De sitrer på nethinden, og bliver ved med at stirre, længe efter man er rullet væk fra den jyske hede"

Lisbeth Bonde anmelder udstillingen 'Wiliam Skotte Olsen: Bevidst koks' i Kristeligt Dagblad, og hendes beskrivelse af Skotte Olsens værker er ganske præcis. 

Dog er det forbigået anmelderens opmærksomhed, at kunstnerens fornavn staves "Wiliam", men stavemåden "William" (med to l'er) var også optrædende i min egen anmeldelse, indtil jeg var inde på kunstmuseet HEART's hjemmeside med henblik på at finde nogle oplysninger om kunstneren. 

Så fandt jeg ud af det, og derefter blev stavemåden rettet. Heldigvis inden anmeldelsen blev afsendt til redaktionen. 

Således pegende på en lille petitesse, konstaterer jeg til gengæld, at Bonde og jeg enige om fire stjerner til udstillingen, der kan ses på HEART i Herning frem til d. 8. september.