Anna Ancher-udstilling med overraskelser

For nylig kunne jeg berette om et planlagt besøg på Skagens Kunstmuseum, hvor man for tiden kan se en stor Anna Ancher-udstilling, som tidligere på året er blevet vist på Statens Museum for Kunst. 

Det vil sige, at den blev lukket ned, da museet var tvunget til at lukke for publikum i forbindelse med Covid-19. 

Heldigvis har man valgt at flytte udstillingen tilbage til nationalgalleriet, når udstillingen slutter i Skagen d. 18. oktober. 

Nu er besøget på museet i Skagen imidlertid gennemført, og jeg kan sige, at det er en veldisponeret og ganske smuk udstilling, der byder på værker, som måske kan overraske den alment interesserede museumsgæst. 

Der findes under alle omstændigheder flere værker, som jeg i hvert fald ikke tidligere mindes at have set. Især overraskes man af de meget gennemførte indslag, hvori man oplever hovedværker sat i scene sammen med oplæg af de samme værker. 

I det hele taget går man lettere overrumplet fra udstillingen, som er noget af et tilløbsstykke, hvilket måske er en udfordring i disse corona-tider. 

Men det er betingelserne, og jeg synes, at man på Skagens Kunstmuseum har gjort alt, hvad der er muligt med henblik på at skabe et miljø, der tager hensyn til såvel publikum som tingenes almene tilstand.

Værkstedet d. 22. juli 2020

Vi glæder os til Skagen

Installationsfoto fra Anna Ancher-udstillingen i Skagen med maleriet 'Et missionsmøde' fra 1903 i baggrunden (foto: Skagens Kunstmuseer)  

Sidst jeg/vi besøgte Skagen, var det i en arbejdsrelateret funktion, da jeg dengang skulle anmelde en udstilling på Skagens Kunstmuseum. 

Netop dette museum er bestemt et tema på et kommende privat besøg i Danmarks nordligste by. 

Særudstillingen med værker af Anna Ancher blev vurderet til seks ud af seks stjerner, da min kollega i øst anmeldte den i Jyllands-Posten, da den blev vist på Statens Museum for Kunst. 

Siden gik der som bekendt pandemi i tingene, og nationalgalleriet måtte, som så mange andre museer, lukke ned i en længere periode; men nu er der åbent igen, og når Anna Ancher-udstillingen slutter i Skagen d. 18. oktober, vil publikum i hovedstaden endnu en gang få mulighed for at se de mange værker af den store kvinde i kolonien af Skagensmalere. 

"Samlet set ønsker udstillingen at præsentere et mere nuanceret og mangfoldigt billede af Anna Ancher og placere hende i de større - internationale - sammenhænge. Den præsenterer Anna Anchers arbejde tematisk for at indkredse kendte og mindre kendte strategier og motivkredse i hendes arbejde". 

Blandt andet sådan hedder det i museets pressemateriale om udstillingen.

Foto: Skagens Kunstmuseer

Augustiana - Det Hvide Palæ

I det forrige blogindlæg beskriver jeg blandt andet kunsthallen Augustianas historiske rolle i korte træk. 

Som nævnt er Det Hvide Palæ nu erhvervet af Sønderborg Kommune, og har fungeret som kunsthal siden 2018.

Jeg synes ikke, I - kære læsere af denne blog - skulle snydes for nogle billeder af palæet og det smukke område, der omkranser det. 

Skulpturmediet udfordres på kunsthallens parketgulv

For nylig besøgte jeg udstillingen 'eat & becʘ̃me' med værker af Silas Inoue. Udstillingen finder sted i kunsthallen Augustiana i Augustenborg på Als, og den beskæftiger sig, som jeg tidligere har nævnt her på blog'en, med forbindelsen mellem naturen og mennesket og de modsætninger, der kunne opstå i afhængighedsforholdet mellem netop menneske og natur. 

Jeg er i gang med at forfatte en anmeldelse af udstillingen, og her har jeg valgt at placere mit fokus på udstillingens primært skulpturelle egenskaber, og det mener jeg er relevant, da Inoue er en kunstner, der i høj grad udfordrer den klassiske skulpturverden i kraft af stærke greb i forhold til materialitet. 

Sukker, jord, plastik, fritureolie og skimmelsvampe er blot nogle af de råstoffer, der supplerer bronze, silikone samt akvarel og blyant i Inoues praksis. 

Hele udstillingen vises som sagt kunsthallen Augustiana, og netop her opstår der et interessant samspil mellem kunstværkerne og kunsthallens klassiske rum. 

Augustiana er hjemmehørende i et palæ, som har været tilknyttet Augustenborg Slot, og som har en lang og spændende historie. 

Således blev Det Hvide Palæ opført i årene 1786-1815 som bolig til en hertugs svagelige datter. Enkehertuginde, prinsesse Louise Augusta, overtager palæet i 1815 og bor der indtil sin død i 1843. 

Under preussisk herredømme bliver slottet kaserne og efterfølgende preussisk kvindeseminarium. 

I 1921 overgår slottet til den danske stat, som efterfølgende - i 1932 - indretter det til hospital for sindslidende. 

Derefter har Det Hvide Palæ - fra 2008 under navnet Augustiana - flere funktioner, indtil Sønderborg Kommune i 2018 overtager bygningerne og indretter kunsthal og skulpturpark. 

Det er således med udsigt til et fantastisk parkområde, at man nu kan se Silas Inoues udstilling på palæets parketgulv indtil d. 20. september.

Vadehavscentrets skønne arkitektur

"Husets indmad fortsætter ikke den sanselige fornøjelse fra ydersiden og er egentlig ganske prunkløs, men de beskedne rum med kig til landskabet udenfor og med lysindfald fra tagkippen fungerer fint som uanmassende ramme om formidlingen, som jo er det, hele sagen handler om"

Berlingskes arkitekturanmelder Holger Dahl har været på besøg i Vadehavscentret i Vester Vedsted ved Ribe. 

Det fine oplevelsescenter er tegnet af arkitektfirmaet Dorte Mandrup, og er absolut et besøg værd. 

Dog tror jeg, at der er en ret stor tilstrømning til centret lige her i ferietiden, og det er forståeligt. 

Jeg/vi besøgte Vadehavscentret sidste sommer - og det var en brillant oplevelse.