Luft over vingerne

En kvinde, der trækker et lille propelfly tværs over Frederiks Allé. Dette usædvanlige scenarie udspillede sig på en sommerformiddag i centrum af Århus.

Billedkunstneren Simone Aaberg Kærn er tilsyneladende lidt af en vovehals. Hendes piratlignende projekt, som hun fuldførte i 2002 ved at overflyve et Talabanhærget Afghanistan, meget imod koalitionsstyrkernes vilje, signalerer i alle tilfælde et ekstraordinært mod, som nogle muligvis vil kalde dumdristighed.

Opmærksomhed og ruteændringer
Man skal heller ikke være bange for udsigten til at få en del opmærksomhed, når man ved højlys dag trækker rundt med et Piper Colt propelfly midt i Århus. Især ikke, når man har valgt at iklæde sig hele udstyret i form af en kropssnær pilotdragt samt en dampende varm flyverhjelm.

Helt problemfrit foregik transporten af det lille fly dog ikke. Flere steder undervejs over mod ARoS Århus Kunstmuseum måtte Simone Aaberg Kærn improvisere i forhold til konceptets logistik. Planen var, at flyet, som et led i den kommende udstilling 'OPEN SKY' i museets vestfløj, skulle trækkes hen til hovedindgangen og ind i foyeren. Hvordan man havde tænkt sig dette udført spekulerede denne skribent allerede over langt inden, man var nået så langt.

Idéen om det frie luftrum
Det hele løste sig dog, da ARoS’ informationschef pludseligt råbte, at døren ikke var bred nok. ”Lad os gå ind og få noget kaffe”, sagde han efterfølgende og dén udmeldning vakte tilfredshed blandt de tilstedeværende – ikke mindst hos kunstneren.

Når Simone Aaberg Kærns udstilling åbner 7. august, vil flyet dog være på plads, som en del af 'OPEN SKY', der dokumenterer den tre måneder lange rejse, som kunstneren foretog i et forsøg på at anskue himmelrummet som et frit univers. Sådan forholder det sig langt fra; men Kærn havde en agenda med sit togt; nemlig at opsøge en ung kvinde i Afghanistan, som besad en drøm om at blive jagerpilot. Kvinden – Farial – fik mulighed for at styre flyet over Kabul.

En del af udstillingens koncept bliver filmen 'Smiling in a Warzone', som blev optaget under den lange rejse. Med på turen havde Simone Aaberg Kærn instruktør og fotograf Magnus Bejmar.

Simone Aaberg Kærn er født i København i 1969. Hun er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi 1993-98. Denne uddannelse har hun suppleret med et ophold på Goldsmith College of Fine Arts i London. Blandt hendes mest betydningsfulde udstillinger er 'Sisters in the Sky', som blev vist på Venedig Biennalen i 1999. Filmen 'Smiling in a Warzone' blev nomineret til en Emmy i 2007.

Husby Klit

Det er sikkert, at én af højsommerens store hits er en tur til Husby Klit, lidt nord for Vedersø ved den jyske vestkyst. Her kan man iagttage skiftende installationer udført af strandingsgods. Kunstneren bag er fra Holstebro og hedder Jens Ingmar. Ugen før dette besøg blæste bølgerne alt omkuld i Ingmars værk – og derfor er dét, der kan ses på billedet her en nyopført installation.

Skørt? Ja, det skal jeg love for – og dét er da, hvad vi mangler ofte i en mere og mere forudsigelig tid, hvor alle laver, hvad man dybest set forventer af dem… se et kort videoklip på Youtube fra Husby Klit HER>

Fra gulv til loft

Når mere end 50 kunstnere viser mere end 170 malerier i et galleri på 300 kvadratmeter, er det vel indlysende at værkerne hænger tæt? Når der så samtidigt skal ”klemmes” en separatudstilling ind, må man formode at der ikke bliver meget luft imellem billederne på væggen.

Man kan altid diskutere en sådan disposition af et gallerirum, når man laver en omfattende sommerudstilling, som oven i købet er behæftet med et tema. Temaet på CopenhART Gallerys sommerudstilling er Danmark og danskheden. I sig selv næsten kontroversielt i disse tider, hvor ikke engang Dansk Folkeferie længere føler en trang til at nævne det nationale ophav i firmaets brand.

Ikke desto mindre har de mange kunstnere givet hver deres bud på, hvordan man kan tolke den nationale bevidsthed her i 2008. Kolonihaveidyllen er der naturligvis sammen med alle symbolerne, som vi har lært at værdsætte – uanset om det er de fine møbelklassikere eller om det er Bojesens træaber. Det kunne naturligvis også være en ko set bagfra. Så kan man blot vente på, at det minutiøst malede kreatur hæver halen og skider kulturen og den danske sommer et stykke.

Det vil være håbløst at beskrive de enkelte værker på en sådan omfattende udstilling. Det ville selvfølgeligt være indlysende at fremhæve sine egne ”ordmalerier”; men dem har jeg talt rigeligt om på det sidste. I stedet vil jeg fremhæve den ikke mindre end fremragende maler Ninja Due Theuerkauf, som har taget udgangspunkt i én af nationens store tænkere. Selv en filosof kan gå rundt og tage helt og aldeles hverdagsagtige beslutninger.

’Oh Danmark’ på CopenhART Gallery i Valby varer frem til den 30. august. Galleriet har åbent torsdage, fredag og lørdag kl. 12-17.

Den globale landsby hedder Brande

Carlos Matuck

Phoebe Dingwall

Bredtveds bærbare

I perioden 14.-26. juli har kunstnere fra otte lande indtaget Remisen i Brande med ét hovedformål: At lave kunst.

Umiddelbart emmer luften i det store lokale i RemisenBrande af koncentration. Et enkelt udbrud fra ét af hjørnerne signalerer, at en detalje måske ikke helt er lykkedes; men der arbejdes ufortrødent videre. Sådan foregår Den Internationale Workshop for Billedkunstnere, der har fundet sted i Brande siden 1992. I år har organisationen bag Kulturremisen samlet billedkunstnere fra fire kontinenter. Syd- og Nordamerika, Asien og Europa er repræsenteret.

Kontraster
Det forekommer helt naturligt, at der opstår kontrastrige relationer i et sådant forum. Maleren Jon Gislason fra Danmark har placeret sig i et hjørne af det store atelierlokale med sine store ekspressionistiske lærreder. Ved siden af ham sidder japanske Mayuko Sumioka med sine små og meget minutiøst udførte værker, som er direkte inspireret af hjemlandets kultur.

Seishi Morioka er en anden japaner i workshoppen. Han arbejder i et formsprog, der kunne forekomme traditionelt – også i en vestlig sammenhæng; men hvis man går tæt på, opdager man, at udtrykket i hans landskab er forbundet med en æstetik, som har været kendt i århundreder i præcist dette verdenshjørne.

Bærbare ”komputere”
En anden af de danske kunstnere har arbejdet med maleriet i en ganske pudsig, rumlig form. Michael Bredtved har sammensat to lærreder og bemalet dem, så de til forveksling ligner bærbare komputere. Den ene halvdel udgør naturligvis tastaturet; men den anden halvdel, som er skærmen, udgør et ”frit rum”, som kunstneren bearbejder ud fra de principper, der er temaet lige i øjeblikket.

Topografi og underspillethed
Franske Phoebe Dingwall arbejder med strukturer i maleriet, der kunne bringe tanker frem om storbyens topografi. Måske tager jeg fejl; men dét er jo som bekendt menneskeligt! Japanske Fu Deng har et bemærkelsesværdigt udtryk, hvad enten det er douche og næsten usynlige portrætter eller tilsvarende landskaber, der er temaet. Endnu en gang oplever man en oplagt underspillethed i det asiatiske udtryk.

Udsmykning og street-art
Der er langt mere tryk på den ene af de brasilianske kunstnere, der deltager i workshoppen. Brande er kendt for sine mange gavlmalerier og Carlos Matuck er blevet hyret til at skabe en udsmykning, som skal placeres i forbindelse med en sportsforretning i byen. Matuck fortæller mig, at hans baggrund er street-art og grafitti. Han arbejder således med stencils, hvilket han viser adskillige eksempler på ved hjælp af fotografisk dokumentation fra hjemlandet. Her er han hovedmand bag utallige offentlige udsmykninger.

Arbejdet på workshoppen fortsætter indtil fredag. Der er fernisering på en udstilling, der viser nogle af de producerede værker på Galleri Spor 1 ved Brande Station, lørdag den 26. juli kl. 11. Her kan man se nordisk ekspressionisme, orientalsk minimalisme og anden international billedkunst anno 2008.

Den Internationale Workshop for Billedkunstnere har fundet sted i Brande siden 1992 og er arrangeret af Kulturremisen i Brande, som gennem årene har udviklet et samarbejde med aktører i hele verden. Sidste år var der for første gang kinesiske kunstnere med i arrangementet. Kunstnerne bliver indkvarteret på Brande Højskole i perioden, hvor workshoppen finder sted.

Workshop 2008 i Brande

Jeg har netop været på et par dages besøg i Brande på dette års udgave af Den Internationale Workshop for Billedkunstnere, der finder sted netop nu. Der bliver, som det er sædvane, gået til den. Ikke mindst efter at workshoppen er blevet forkortet i en uge i forhold til da jeg deltog sidste år.

Det blev til nogle hyggelige timer, hvor jeg befandt mig i selskab med workshoppens kunstnere samt repræsentanter for organisationen.

Søndag aften blev der arrangeret en fodboldkamp på Brande Højskoles plæne. Jeg blev pludselig sat på mål for det sorte hold, da målvogteren angiveligt mistede modet efter et par mislykkede redningsforsøg, der havde bragt det hvide hold foran med 2-1. Jeg holdt buret rent – og ”Mr. Clean Sheet” kunne se sine holdkammerater hamre bolden i kassen efter behag, så slutstillingen blev, vistnok, 7-2 til det sorte hold. Jeg tog nogle billeder på workshoppen… se dem HER>

Manden i parken

Tyske Till F.E. Haupts projekt 'Real Life L.A.B.' er en del af udstillingen ’Call it what you like’ på KunstCentret Silkeborg Bad.

Besøgende på KunstCentret Silkeborg Bad kan for tiden iagttage et bemærkelsesværdigt arrangement i kunstcentrets park. I forbindelse med udstillingen ’Call it what you like’, som har afsæt i Rik Reinkings store samling af samtidskunst, har den tyske konceptkunstner Till Haupt placeret et antal kuber, der udgør ’Real Life L.A.B.’, og som tillige i perioder har dannet et midlertidigt hjem for kunstneren.

Subsocial performance
Umiddebart forekommer det som et arkitektonisk eller designbaseret eksperiment, som kunne stille spørgsmål vedrørende muligheder, der rent æstetisk er forbundet med kubernes indbyrdes placering og møblementets spartanske præg.

Det har dog intet, eller kun i begrænset omfang, noget med design at gøre. Till Haupt kalder sit projekt for ”subsocial performance” og foretager man en mere minutiøs granskning af miljøet, finder man elementer, der både fungerer i relation til publikum samt til en overordnet social filosofi.

Det nødvendige plus et bibliotek
Istallationen indeholder, hvad man har brug for i en dagligdag. Køkken, kontor, sovefasciliteter samt et emneopdelt bibliotek, der er placeret i en søjle, således at hver litterær sektion så at sige har sit eget verdenshjørne. Det skønlitterære afsnit rummer således diverse værker fra Pippi Langstrømpe til litteraturhistoriens store forfattere. Hvert segment i dette bibliotek har en TV-monitor, som viser levende billeder med udgangspunkt i de enkelte emner.

Kunst og liv
Haupt er meget optaget af krydsfeltet mellem kunst og liv, hvilket man kan opleve på ’Real Life L.A.B.’ i flere niveauer. Naturligvis kommer dette mest til udtryk i kraft af, at kunstneren eller en af hans sociale samarbejdspartnere er til stede i værket. Publikum udgør samtidigt en organisme, der tilfører noget kommunikativt.

Hamburgs alternative kunstmiljø
Till Haupt er meget optaget af interaktivitet i den kunstneriske sfære. Hele den konceptionelle del af kunsthistorien er noget, han har studeret ivrigt hele sit liv, og fascinationen af for eksempel Joseph Beuys og Marcel Duchamp fornægter sig heller ikke hos kunstneren, der til dagligt arbejder i et alternativt kunstmiljø, som fungerer på tværs af enkeltstående udtryksformer. Således holdte en tysk musiker, Thomas Lebioda, skansen på ’Real Life L.A.B.’ mens Haupt i en uge besøgte Roskilde Festivalen.

Till F.E. Haupt er født i 1970 i Braunschweig og har en bred vifte af billedkunstneriske uddannelser bag sig. Blandt andet fra Hochschule für Angewandte Wissenschaften, Hamburg. Han har tillige fungeret som docent på Der Bildkunst Akademie i Hamburg. Han bor og arbejder i Hamburg.

Tilbage til Brande

Der er aftalt et besøg på Den Internationale Workshop for Billedkunstnere i Brande søndag den 20. juli. Jeg overnatter dernede og er tilbage med en lille rapport mandag. Sidste år deltog jeg som bekendt i workshoppen, der dengang varede i tre uger. Nu er den skåret ned til to, hvilket jeg finder lidt kort. De tre uger var passende, hvis man skulle gøre sit arbejde ordentligt færdigt; men mon ikke det kunne være økonomisk betinget?

I år deltager kunstnere fra Kina, Japan Brasilien, Storbritanien, Canada, Frankrig, Polen og – Danmark.

Billedet er fra sidste års workshop i RemisenBrande. Jeg skrev blog dagligt fra opholdet – og dét vil jeg i al beskedenhed sige, var den bedste formidling, der blev foretaget derfra… læs her>