torsdag den 13. december 2007

Luftskibet flyver igen

Et comeback! Der har været nogle stykker af slagsen i de seneste par år. Genesis har turneret – og gør det måske stadigt? – ikke med den originale besætning, som et rygte ellers ville vide på et tidspunkt, men i den poppede udgave med Phil Collins, der trådte ned fra trommepodiet og erstattede Peter Gabriel som sanger for snart mange år siden.

Police er gendannet og jeg husker stadig, da jeg stod uden for hegnet til koncerten i Århus og både hørte og så de tre mand gøre det igen mere end 20 år senere.

Men nu også Led Zeppelin! Bandet blev opløst i 1980, da gruppens trommeslager John Bonham, kaldet ”Bonzo” døde af druk. Uden ”Bonzo” intet luftskib, var konsensus blandt de tre tilbageværende medlemmer af den stilskabende gruppe.

Ikke mindst Led Zeppelins forsanger Robert Plant har i de mellemliggende år eksperimenteret voldsomt med sin karriere, og for nyligt udkom en fremragende plade, hvor han synger en overraskende klædelig duet med den amerikanske country-darling Alison Kraus.

For nyligt døde direktøren for dét pladeselsab, der signede Led Zeppelin dér tilbage sidst i de rasende 60’ere. Som en tribute til denne person, der dermed fik en kolossal betydning for bandet, besluttede Robert Plant, Jimmy Page og John Paul Jones at spille en koncert i London 02 Arena i en ny konstellation med John Bonham’s søn Jason på trommer.

Denne koncert har været behæftet med en forrygende interesse blandt fans og celebrities inden for musikverdenen og efter koncertens gennemførelse spekuleres der kraftigt i musikmedierne vedrørende gruppens fremtid. Ét af spørgsmålene i den forbindelse: Vil vi få Led Zeppelin at se på en verdensomspændende turné?

Der er selv følgelig en årsag til alle disse spekulationer. Den væsentligste skal nok findes i, at koncerten den 10. december i London ganske enkelt var en forrygende oplevelse for de nogle og tyve tusinde, der var til stede den aften. Allerede her få dage efter findes der et større antal klip på Youtube, som diverse fans har lagt ud med klip fra digitale kameraer i en lydkvalitet, der ganske vist er horribel, men som alligevel signalerer en forbilledlig tilbagelænet energi fra de nu aldrende musikere.

John Bonham er naturligvis ikke mere; men med Jason Bonham bag trommerne, kan man roligt sige, at æblet ikke er faldet nævneværdigt langt fra stammen. Hans trommespil finder næsten et genetisk leje i forhold til faderens, der vel må betegnes som noget af det mest solide og insisterende i rockhistorien?

Koncertens første nummer var Good Times Bad Times – og har der været bad times i Led Zeppelin’s tidligere karriere, så er de gode tider tilsyneladende vendt fortjent tilbage. Nu er det så blot at vente med tilbageholdt åndedræt, for at finde ud af om de fire rejser ud i verden på tur… Og hvorhen? Og hvordan? Og så videre…