Keramik bliver ofte forbundet med brugskunst og i det hele taget med kunsthåndværksmæssige problemstillinger. Komplikationer er der også nok af i Mette Gregersens keramiske arbejder; men hun er ikke sen til at bekende sig til den skulpturelle keramik, på trods af, at hendes arbejder ofte besidder nogle af de kvaliteter, man oplever i brugskunsten.
Jeg var sammen med Mette Gregersen på besøg i det fine ArtEfactum i Ikast, hvor hun indtil 7. marts udstiller eksempler på sine skulpturelle, keramiske værker. Her kan man få syn for sagen vedrørende, hvordan man finder den rette balance i forholdet form/funktionalitet.