Riverboat Jazz Festival finder sted en gang om året i Silkeborg. Sidst i juni genlyder hele byen af jazzmusik – oftest med afsæt i den traditionelle jazz, som har sit udgangspunkt i New Orleans.
I de senere år har man dog også kunnet opleve andre kategorier af jazz, og på Den Kreative Skole optrådte om lørdagen det fine dansk-svenske ensemble Ingelstam-Bardeleben Fat Tuesday med en fin blanding af swing og mere cool standarts fra den nyere scene. Samme aften optrådte kvintetten på en af de store scener og her var repetoiret langt mere traditionelt orienteret; men jeg er glad for, at jeg befandt mig blandt den eksklusive flok, der havde fundet vej til Den Kreative Skole, hvilket ikke var så svært, da jeg faktisk har min daglige gang dér. Og netop på dén lørdag var jeg på arbejde som fotograf på skolen.
Senere samme dag kunne man opleve et tætpakket telt på Torvet, hvor lokale Bourbon Street Jazzband spillede med saxofonisten Jesper Thilo som gæstesolist. Det blev hurtigt til en ”hot” affære; men jeg nåede da at knipse et par billeder, inden jeg måtte forføje mig ud i sommerluften.