Det er sådan, at mange af malerierne er bag glas, og lige præcist i dette moment fangede jeg med kameraet et spejlbillede af en person, der stod ude på repos'en foran udstillingsrummet. Heldigvis er der brugt en glastype, som normalt ikke reflekterer ret meget - en speciel type, sandsynligvis.
Udstillingen er fænomenalt iscenesat - og netop ophængning og miljø har i den senere tid haft en tendens til at "overdøve" de udstilliede værker på museet. I særdeleshed den store Modernisme-udstilling tidigere i år var ret "støjende" i den forstand; men med Munch har man (heldigvis) ramt en passende balance mellem formidlingen og det rent kunstneriske.
Udstillingens katalog - en bog på godt og vel 220 sider udgør i sig selv et hovedværk i dansk kunstlitteratur. Den vil jeg glæde mig til at tygge mig igennem.
