Dårligt er
kalenderbladet blevet vendt fra 2014 til 2015, før KunstCentret Silkeborg Bad
kan præsentere nye udstillinger, og der er dels tale om historiske kendinge med
en vis tilknytning til Søhøjlandet og dels samtidskunst, der vises under temaet
'Sanatorium'.
Allerede lørdag d. 3. januar er der fernisering på en udstilling
med værker af Anna Klint Sørensen.
Denne udstilling har tidligere været vist på
Rønnebæksholm ved Næstved, og Torben Weirup anmeldte denne udstilling i
Berlingske og gav den fire ud af seks stjerner.
Den 10. januar åbner to
udstillinger på Badet. Den ene er med værker af Søren Hjort Nielsen (billedet) og så vidt
jeg har forstået tager denne udstilling især afsæt i Hjortens grafiske
arbejder.
Om den anden udstilling 'Sanatorium', der åbner samme dag, hedder det
i pressematerialet: "Med reference
til Silkeborg Bads fortid som helsebringende kurbad har kunstnerne skabt helt
nye værker, der stiller ind på nutidens forhold til sundhed og skønhed".
Jeg
følger op med tekst og billeder fra disse udstillinger senere.