Jeg skal da lige love for, at nyheden om, at Statens Museum for Kunsts beslutning om at erstatte ord som "neger" og "hottentot" - omtalt andetsteds på blog'en her - med andre og mere nutidige betegnelser, har sat en debat i hele den danske museumsverden i gang.
Hvordan man på Christiansborg deltager i diskussionen, vil jeg ikke komme nærmere ind på her; men direkte adspurgt har flere repræsentanter fra kunstmuseer og historiske institutioner givet deres mening til kende.
I langt de fleste tilfælde er attituden, at man bibeholder de oprindelige beskrivelser af kunstværkerne.
På Statens Museum for Kunst har man da også erkendt, at det ville være forkert at ændre på et kunstværks navn, hvis det klart fremgår, at det er kunstnerens oprindelige titel, og ikke blot en museal beskrivelse af motivet på værket, der er tale om.
I et interview, som Jyske Vestkysten har foretaget med museumsdirektør Inge Merete Kjeldgaard, Esbjerg Kunstmuseum, udtaler hun:"De to kunstværker bærer titler, som kunstnerne selv har valgt i en tid, hvor værkerne blev til. Det har vi ikke tænkt os at lave om på, selv om nogle måske kan mene, at titlerne er uheldige".
De to værker, der er tale om, er en skulptur af Jørgen Gudmundsen-Holmgreen fra 1942 med titlen 'Neger' samt et maleri fra 1915 med titlen 'Negerpige, Paris' af Jais Nielsen (billedet).