skip to main |
skip to sidebar
Opsigelse i Viborg Kunsthal
Den tidligere gallerist Helene Nyborg Bay (billedet) har de seneste fire år fungeret som konsulent for Viborg Kommune og samtidigt som kunstnerisk leder af Viborg Kunsthal, som i den samme periode har udviklet sig til en af regionens fremmeste udstillingsinstitutioner.
Hun har imidlertid siden sommeren 2015 været på barselsorlov, og nu forlyder det fra Viborg Stifts Folkeblad, at Helene Nyborg forlader stillingen ved kunsthallen, når hendes barselsorlov ophører midt i juli.
Hun tiltræder efterfølgende en stilling som kunstnerisk konsulent ved Nikolaj Kunsthal i København.