Forceret og visuel poesi

Alex la Corte, '50 Wigs', installationsfoto (foto: HEART/Lior Zilberstein)

 "Alex da Cortes ophobninger af genstande vidner om en forkærlighed for materiel overflod, der virker lige dele ironisk spottende og oprigtig. På en af udstillingens vægge bugner hylderne af genstande placeret efter en tilsyneladende egen logik. Med en ophobning af genstande - Beuys-værker fundet i HEARTs samling, Warhol-relikvier og Wonderbaums fra den lokale tankstation - skaber da Corte en slags forceret visuel poesi. Det er små scener til film, der ikke udspiller sig, et teater af genstande, der forskyder og forstærker hinandens formelle træk, men som hele tiden også spiller en anden rolle end den rent funktionelle"

Hvor meget forceret visuel poesi, der optræder i Alex da Cortes værker på udstillingen '50 Wigs', der for tiden kan ses på kunstmuseet HEART i Herning, vil jeg ikke komme nærmere ind på; men det er under alle omstændigheder et af de elementer, som Louise Steiwer har valgt at fremhæve i sin kritik, som kan læses på kunstportalen Kunstkritikk.dk. 

Under overskriften 'Objekter der skuffer' giver hun et udmærket bud på, hvad meningen med da Cortes paralleludstilling med Andy Warhol går ud på - altså hvis man kan se nogle poetiske egenskaber ved discokugler, plastikskrammel og diverse former for emballage. 

Ikke desto mindre er Warhol/da Corte-udstillingerne på HEART klart anbefalelsesværdige.