fredag den 14. april 2017

Stjerner til The Garden

'The Garden - The Past': Giorgio de Chirico. 'Piazza d'Italia con statua, u.å.


'The Garden - The Past': Meg Webster. 'Solar Grow Room', 2016 (-2017)

"The Past er vildt fabulerende og giver en pædagogisk introduktion til nogle af de mange forskellige måder, hvorpå kunsten igennem tiden har forholdt sig til naturen. Det er god kunsthistorie, hvor alle kan være med"

Aarhus Stiftstidendes kunstanmelder Christian Salling har fat i en pointe i forhold til påstanden om, at "alle kan være med".

 Da jeg besøgte udstillingen 'The Garden - The Past' på kunstmuseet ARoS i Aarhus med henblik på at skrive min egen anmeldelse af udstillingen, stod folk i kø i en labyrint, der strakte sig fra indgangen og helt frem til billetsalget. 

Dette må være beviset på, at ARoS endnu en gang har ramt et stort segment blandt folk, som interesserer sig for kunst. 

Salling giver i sin anmeldelse i Stiften fem stjerner til udstillingen, der breder sig over ikke færre end 3000 kvm. i to af ARoS' udstillingsrum på henholdsvis niveau 5 og 1. Man anbefaler faktisk, at publikum ser udstillingen i denne rækkefølge. 

I min egen anmeldelse er jeg på bølgelængde med Christian Salling - i hvert fald, hvor det drejer sig om antallet af stjerner.