torsdag den 6. september 2018

Kunsten og kropsforskrækkelsen

Installationsfoto fra Palais de Tokyo (foto: nytimes.com)

"For Glyptoteket var det tankevækkende, da den anerkendte parisiske kunsthal Palais de Tokyo for nyligt indførte et nyt tiltag: Særlige åbningstider for mennesker, der foretrækker at være nøgne, når de ser på kunst. En i og for sig fristende idé til en naturlig ny målgruppe for os på Glyptoteket, hvor mange af skulpturerne selv er nøgne. Muligvis også i fin pagt med vores præsentation af kultur fra de varme middelhavslande, så hvorfor ikke gå all in på den idé?"

Citatet stammer fra en lille kronik i Politiken, hvor direktøren for Ny Carlsberg Glyptoteket i København, Christine Buhl Andersen, spekulerer over tidens bonerthed og kropsforskrækkelse, men især forankret i sociale mediers fravalg af nøgenhed, hvilket afstedkommer, at Glyptoteket i flere tilfælde får deres indlæg på f.eks. Facebook slettet, da der optræder nøgne personer på de værker, som museet vil formidle. 

Mediets algoritmefunktion skelner tilsyneladende ikke mellem rendyrket porno og kunst - herunder skulpturer af nøgne personer eller andre værker indeholdende nøgenhed. 

Tanken om åbningstider for naturister på museer synes jeg personligt er noget pjat; men hvis det ikke kan være anderledes, bør man måske tage idéen fra den parisiske kunsthal op? 

Jeg mener dog, at nøgenhed hører hjemme i badeværelset og - på stranden. Her bør der til gengæld også være frit valg på alle hylder.