Når man går ind i udstillingen Sophia Kalkau - 'Stoffet og ægget' på kunstmuseet Kunsten i Aalborg, bliver man omgående ret tilfreds med udstillingens blide iscenesættelse.
Især belysningen i museets underjordiske udstillingsrum står i stærk kontrast til den forrige udstilling, der fandt sted i lokalerne.
Der er selvfølgelig forskel på udtrykkene hos Kalkau og Kurt Trampedach, og aktuelt har man valgt at sætte et blødt lys på Kalkaus overvejende minimalistiske skulpturer og samme kunstners poetiske fotografier.
Man kan glimrende stille adskillige spørgsmål om, hvad man som beskuer skal stille op med endnu et antal arkeformer, hvor ægget, som det antydes i udstillingens titel, spiller en vis rolle - dog i samklang med terningen og kuglen.
Der er imidlertid ikke så meget at spørge om i forbindelse med en udstilling, der i langt højere grad fungerer som en installatorisk helhed frem for et udvalg af individuelle værker.
Det er meget godt, når man tænker ind i sammenhængen, at værkerne er udviklet over en periode på omkring 20 år.
Jeg har netop afsendt en anmeldelse af udstillingen, der kan ses på Kunsten frem til d. 11. august.
