fredag den 15. marts 2019

Kritik af nyt Munch-museum i Oslo

Det nye Munch-museum i Oslo begynder at tage form, men kritikken af bygningens facade er massiv (foto: Tore Meek/Ritzau Scanpics)

"Jeg er vældig skuffet over, at man har valgt at forandre en så vigtig del af projektet!" 

Udtalelsen er ifølge Kristeligt Dagblad fremført i den norske avis Aftonposten af den norske arkitekt Helle Søholt, som var formand for den jury, der enstemmigt valgte den spanske arkitektvirksomhed Abalos & Herreros' forslag til et nyt Edvard Munch-museum i Oslo. 

Årsagen til udtalelsen skal findes i, at bygherren Kultur- og idrettsbygg Oslo KF har valgt at erstatte den planlagte glasfacade med aluminium. 

Resultat ifølge farvedesigneren Dagny Thurmann-Moe til norsk TV2: "Bygningen er trist og dyster og aluminiumsfacaden reflekterer lyset alt for lidt". 

Medlem af Oslo Byråds kulturudvalg, Rina Mariann Hansen fra Arbejderpartiet, er ikke overraskende uenig med de mange kritikere. Hun udtaller til TV2: "Jeg er optaget af, at vi ikke fælder dom over det nye Munch-museum før det faktisk står færdigt, og lyset bliver tændt derinde"

Den estimerede pris for det nye Munch-museum: To milliarder danske kroner! 

Museet forventes at åbne i 2020.